torsdag den 20. oktober 2011

Krammepakke

Give Aways (GA) kan være en love/hate thing, det er jeg klar over. I min tidlige blogdage deltog jeg i ravl og krat, for jeg elsker at vinde (hvem gør ikke det) og jeg elsker at få gaver. Beskedne mig.

Som tiden er gået, er min deltagelse i GA's faldet markant. Too much work, for de fleste kræver retfærdigvis nok, at man er fast læser og letst be honest, det er ikke alle blogs man har lyst til at blive ved med at følge. Og jeg hader at skulle afmelde igen, efter et par måneder, for enhver blogejer med en smule "se mig" følelese bemærker det faldende kontra stigende læserantal.

Så jeg sorterer i mine GA deltagelser. Sætter gaffatape på min ubetingede lyst til at vinde-vinde-vinde, knebler min indre få-få-få nisse og ignorerer fine, blomstrede, hjemmegjorte, pæne, sjove og store GA's rundt omkring. Jeg føler mig som en narref.... når jeg deltager i en GA, hvor jeg ved - her er en blog som har andre kerneværdier/anden humor/andet livssyn/andet noget end jeg, blot for at få en lækker pakke. For jo - chancerne for at vinde en GA i blogland er pænt større end chancen i bingobongo, lotto og tips.

Når alt det er sagt (tak fordi du deltager i min indre samvittigheds snak), så vandt jeg forleden en GA. Ikke fordi jeg kom med det sjoveste indslag eller den bedste tekst. Nej, bare fordi. Fru Z mente jeg skulle have en krammepræmie. Bare fordi.
Det er sgu da blogland at its best. Fordi jeg følger Fru Z og jeg ved hun følger mig. Når præmien så bl.a. er et Mixed Tape (konverteret til cd), så bliver blogvarmen ikke større. Mixed Tape mennesker - kan i huske det...

Jeg kan hilse og sige at bilen og jeg nyder vores nye Mixed TapeCd...og mine fødder sokkerne (der faktisk ikke er hygge sokker Fru Z, men vandre nogen af slagsen!) og kærestechokoladen (der er gemt for L.). Alt sammen fordi man også er til Nutella og Brd. Olsen (deres sang, ikke brd. - for Jørn er altså for fuld til TV).




9 kommentarer:

  1. Til lykke...heldige asen. Min søn lavede engang en "køre-cd" til mig....når jeg sådan drønede rundt i Europa. Desværre ville han lige remixe eller noget, og så var det nat med det. Jeg magter vist ikke at spore den cd....men tanken var sød.

    SvarSlet
  2. Sådan! Tillykke - jeg er SÅ meget også et mixed tape/CD menneske. Kram

    SvarSlet
  3. ehm...og hvis det er vandresokker, så er det dælme nogle hyggelige vandresokker, nå!

    SvarSlet
  4. Nej, hvor dejligt!! "bare fordi" - er der noget bedre?
    Jeg kan godt huske båndende. Det var noget ved. Særligt når en sang eller to var taget fra lokalradioen, og man liige fik lidt stemme med :-) Rart!

    SvarSlet
  5. Sidder og tænker man måske skal gøre mere i det. Hvor fint er det at få udvalgt musik, blandet, fra nogen man ikke kender....? Blog DJ's...

    SvarSlet
  6. Lyder super dejligt.. Jeg har det med GA´s at jeg gider ikke sætte regler for at folk skal være fast læser .. Jeg vil sgu bare have at folk lægger en bemærkning om de vil være med.

    Fed billede af katten, den ser godt nok dejlig fræk og bisset ud !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet