mandag den 18. juli 2011

Nyt fra ventesalen

Jeg tager forbavsende lidt billeder for tiden (som i ingen). Jeg får heller ikke blogget om særligt dybe ting. Ventesalen er fortsat i venteposition, så tankerne handler mest om at få overstået denne arbejdsuge og få hentet L. hjem
Jeg er ikke begyndt at glæde mig. Jeg ved med hovedet, at hun på fredag lander i CPH, men det er for uvirkeligt. Virkelig uvirkeligt. For 6 mdr. siden troede jeg aldrig dette halve år ville gå. På nogen måde. 6 mdr. er uoverskuelig lang tid, for en der ser frem fra dag til dag.

Jeg har overlevet. Jeg har såmænd endda levet lidt :o) Set venner af og til, moslet rundt i haven, nydt at færdiggøre 1. salen, løbet flere 5 km's løb og måske, men kun måske er jeg nået til et punkt hvor hus og have ikke længere er nok. Måske er jeg nået til det punkt, hvor jeg er træt af at klappe sammen efter jobbet, hvor jeg savner input. Fra andre, fra vennerne, fra film, fra L.

Jeg har ikke travlt. Jeg ved at den første periode, skal vi bare være os. Har jeg nok i os. Alt det snak om indkøring, forstår jeg ikke. Indkøring hva for en fætter? Nu kommer L. hjem, Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Punktum.

Derefter vil jeg gerne finde en måde at balancere arbejdsliv og energi med mit private liv, som i at have overskud til mere end bare job, have og løb. Sy en pude du ved. Læse længere end 20 minutter. Og videre i den dur.

Men først vil jeg bare have hende hjem og kigge på.

8 kommentarer:

  1. Når du har sovet 4 gange...:)
    (og det er tilladt at gå mega tidligt i seng)

    SvarSlet
  2. Ååååh, hvor lyder det skønt! Jeg får helt kriller i maven, når jeg læser dit indlæg. Var selv i et fjernforhold i over et halvt år, godt nok var der ikke så langt, men alligevel. Jeg glæder mig så meget for dig, at du fik overstået tiden og at L.nu virkelig er lige om hjørnet. Det skal blive så fint for jer, nyd det i fulde drag. Jeg tæller ned fra nu! :-)

    SvarSlet
  3. Det kan kun gå for langsomt nu...

    SvarSlet
  4. Fru Z - det er planen, er på vej i seng nu :o) Du er sød, for det er præcis sådan jeg tæller ned...'

    Berliner - dejligt at høre fra dig :o) Forhold på distance er en speciel størrelse, vores blessing har været at jeg hele tiden har vidst hun kom hjem.

    Marianne - Præcis!

    SvarSlet
  5. Weee, nej på fredag? lige pludselig er tiden da bare gået så hurtigt, wow. Jeg kan glæde mig for dig, min mor og hendes mand kommer nemlig til byen på fredag.

    SvarSlet
  6. Sødeste jeg sidder faktisk og bliver lidt rørt, for ved du hvad? Du har været igennem en vild udvikling selv de seneste seks mdr. Selv om den skønne L har været savnet og manglet. Jeg tror, der er faldet meget på plads!

    SvarSlet
  7. Jeg synes nu, du blogger om temmelig dybe ting. Du ved, syg mor, længsel, hjemkommende kæreste... Kan godt forstå det føles uvirkeligt. Nu har du holdt savnet på armsafstand så længe, fordi det ikke var til at holde ud at tænke på, og så skal du pludselig vænne dig til at det er NU hun kommer.
    Det bli'r godt! .... Sov godt :-)

    SvarSlet
  8. Kan egentlig godt forstå at du synes at det er lidt uvirkeligt at hun kommer hjem på fredag. Hvis det var mig ville jeg nok have det lidt på samme måde. Men jeg er helt sikker på at så snart du ser L. så brister "venteboblen" og jeg kan kun sige at jeg glæder mig på dine vegne. 4 nights and counting...
    :)

    SvarSlet