lørdag den 9. juli 2011

I dag

Det går sgu godt. Ja, det gør det faktisk. Jeg ved det kan ændre sig i morgen. (Helt) Sikkert mandag, når jeg er på arbejde igen, men for i dag, bare for i dag går det godt. Og jeg anerkender det. Jeg mærker det og jeg nyder det.
Dagen har været begivenhedsløs i store billeder, men fin i små detaljer. Katten og jeg. Haven og jeg. Toiletrulleholderen på 1. sal, der har ventet 3 uger på at blive sat på, men grundet ærbødighed, over at bore det 1. hul i den nye første sal, har den ligget. Og ligget. Nu hænger den. Top job might i say.

Alt gror. Haven giver i dag aftensmad, med fin salat, hvor kun mozzarelaen er købt. Og rødbeder i ovn med 20 fed (!) hvidløg. Kold hvidvin nu. Venner til brunch i morgen, der endelig. Endelig vender hjem til Fyn efter 5 års studier i Cph.

Udsigten til L.'s hjemkomst. De 5 dages ferie vi har sneget ind, der skal bruges i Cph. og muligvis på lidt Femø. Tomatplanter der er 1 1/2 meter høje, kål der trives uden larver. En undersøgelsesplan for min mor, og muligvis en radikal behandlingsplan. Jeg kan mærke jeg er hærdet. Forløbet med min far, der varede 5 år fra første diagnose til sidste vejrtrækning har hærdet mig.
Ordet kræft er ikke så farligt som dengang. Kræft ER stadig farligt, men som med det første kys, så findes dén slags følelser  kun en gang.
Hvis det er kræft. Det tror jeg det er, og det er ok. Det er hvad det er. Jeg kan ikke ændre det. Det troede jeg, at jeg kunne da min far blev syg. Nu ved jeg bedre. Hvad jeg kan ændre, er forløbet. Kommunikationen med min familie, med sygehusvæsenet, med mit netværk.
Og jeg er ændret. Jeg er ældre. Jeg er ikke alene. Jeg har en hule. Og i dag har jeg tillid. Tillid til at det nok skal gå. Uanset om det er for sjov knuder, eller ballade knuder. Det skal nok gå. Vi har været her før, og dengang endte det med død. Vi var uforberedte. Vi var naive.

Jeg er ikke uforberedt. Jeg er klar. Jeg tager hvad der kommer. I dag.

4 kommentarer: