lørdag den 11. juni 2011

Lavendelbarnet

En af de stærkeste mennesker jeg kender, fordi hun tør vise os de sider, ikke alle tør - begravede sin søn i går. På en solbeskinnet fredag.
Det der ikke bør ske for nogen, skete for hende sidste uge, at overleve sit barn. Læs hendes ord, det er kærlighed, visdom og menneskelighed.

Jeg har ikke set Lavendel siden det unævnelige skete. Jeg har ringet lidt, skrevet lidt, men ikke set hende, besøgt hende og jeg tog heller ikke til den smukke domkirke i Odense. Døden er blevet en svær størrelse for mig, siden min far døde af cancer for 5 år siden. Jeg ville ønske jeg kunne sætte mig udover min egen smerte - kunne have gjort mere, men det blev ikke. Tanken har været der. Impulsen til at køre forbi med mad, blomster og knus. Jeg husker fra vores "egen" død, at man undres over hvor tæt man som familie pludselig er, selv om man ikke nødvendigvis er det til daglig. I døden er man ikke i tvivl om hvor man kommer fra eller hører til.
Jeg ved fra Lavendels smukke indlæg, at hendes familie ligeledes har været med i smerten og sorgen og farvellet. Det er godt.

Hvil i fred Lavendelsøn.

5 kommentarer:

  1. Må indrømme at jeg har ... ret så svært ved at acceptere i øjeblikket at døden er den del af livet !!!

    Jeg synes kun den er mega nederen......... og jeg kan slet ikke have at den er så meget rundt om os.. lige nu..........

    SvarSlet
  2. Smukt indlæg. Det rører mig meget dybt, og du tør også sætte ord på. Jeg er sikker på at både Lavendel og lavendelbarn ved du er med, alt det ud kan!

    SvarSlet
  3. hej prophecy...
    Det er meget ærligt og smukt skrevet....

    SvarSlet
  4. Mon ikke Lavendel kender dig så godt, at hun ved hvorfor ?

    Sender dig tanker og knus

    SvarSlet
  5. Jamen, jeg havde slet ikke set dette indlæg...tak, søde nabo, jo jeg ved du er der.....og tak for de søde ord til Lavendelbarnet....knus

    SvarSlet