torsdag den 17. marts 2011

Lige en reminder

Jeg glemmer det. Jeg glemmer det i hverdagen og det er ok. Det er ikke ok, når situationer påvirker mig og jeg glemmer det. For så slår jeg mig i hovedet. Så huske ikke glemme:

Hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?

(ref. herunder til som 'borderline')
Borderline personlighedsforstyrrelse - eller Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse - er en kompleks og meget sammensat lidelse, hvilket kan gøre det meget svært, at diagnosticere for lægerne. Borderline ses oftest hos kvinder (ca. 80%) - omend flere og flere mænd får diagnosen i disse år – og lidelsen opstår som regel på baggrund af fysiske eller psykiske overgreb, herunder seksuelle overgreb og gennemgående omsorgssvigt, op gennem barndommen.

Borderline udspringer i personen som en forsvarsmekanisme, mod de overgreb og krænkelser der er foregået i opvæksten – og som HOVEDREGEL opstår borderline som følge af exogene faktorer. Altså udefrakommende påvirkninger, og naturligvis skal man være disponeret for at få borderline, på samme vis som man skal være disponeret for at få fx. Skizofreni m.m. Lægestanden diskuterer baggrunden(e) for borderline ud fra forskellige vinkler, år efter år - og indenfor de sidste 5 år hælder fagkundskaben mere og mere i retning af, at borderline er en slags forsinket Post Traumatisk Stress Syndrom.

Borderline er for de fleste meget invaliderende, og har kraftig indvirkning på den ramtes funktionsniveau. Også selvom mennesket med borderline UD AD TIL kan synes velfungerende. Fagkundskaben refererer til denne 'tilsyneladende velfungerethed' som brug af masker. Mennesker med borderline har oparbejdet stærke facader, for at kunne begå sig mellem andre mennesker, i jobsituationen, i sociale sammenhænge m.m. For opførte borderlinere sig som de reelt havde det og følte sig, ville de græde højlydt, råbe, slå på sig selv, skrige og sparke. Kort sagt: mennesker med borderline oplever livet som MEGET uudholdeligt, på en lang række områder.

Behandling af borderline, er først indenfor de sidste 20 år blevet en realitet – især herhjemme i Danmark. USA er nået langt længere, og heldigvis bevæger psykiatrien sig i Danmark da også fremad, år for år. Behandlingen som tilbydes, desværre alt for få borderlinere, er en kombination af mentaliserings-, kognitive- og dialektiske øvelser – og behandlingsforløbet strækker sig typisk over 1-2 år. Medicinering af borderline, er straks værre; der findes stadigvæk ingen præparater mod borderline – kun mod lidelsens affødte angst- og depressionsproblematikker.

Symptomerne på borderline er manglende selvværd, manglende/svingende identitetsfølelse, manglende evne til kalibrering af følelser, svingende humør, selvdestruktiv tankegang og behov for selvskade – samt selvmordstanker og forsøg på selvmord. Statistikken for selvmord er på hele 10% og 75% begår selvskade mod sig selv.
Skrevet af Pia Løvstad Frydensberg.www.borderlineforeningen.dk


Jeg kan ikke genkende alt, men noget af det. Det jeg genkender, er det der spænder ben for mig. Men når jeg husker, så er det så meget lettere at tage højde for det. Tilpasse sig så vidt muligt. Huske. Det er interessant, at der nu ses en forbindelse til post traumatisk stress symptom, for stress er en stor faktor. Følelsesmæssig stress over små ting. Husk det lige, når du glemmer P.

5 kommentarer:

  1. Kæreste Prophecy :0)

    Dejligt at læse, du bære dig selv igennem, husker på, genopfrisker og erkender.

    Når man kæmper med sig selv, kæmper man dobbelt mod omgivelserne og så må man bare tilgive dem - en efter en og holde fast i sig selv!

    SvarSlet
  2. Af en eller anden grund har jeg ikke set denne tekst før på borderlineforeningens hjemmeside...
    Men jeg synes, den ret fint beskriver, sådan som man nok vil opleve en borderliner udefra.

    Jeg tror, det er rigtigt, at man nogle gange skal minde sig selv om det. Specielt fordi man virker velfungerende og nogle gange også kan overbevise sig selv om, at det hele fungerer - samtidig med, at noget i maven siger det komplet modsatte.

    Så tak for reminderen :)

    SvarSlet
  3. Lotte - Tak :o)

    Reke - jeg havde heller ikke set den før i går, syns siden er en smule rodet, men teksten gav genklang. Og det er spøjst, at det er en selv, der burde kende en selv bedst, der skal minde en selv om, at man lige har det der....meget mærkeligt firma!

    SvarSlet
  4. Hej Prophecy !

    Jeg kender ikke så meget til borderline men har mødt folk som havde betegnelsen borderline....så det er rigtig fint at læse det du skriver og interessant at det skulle være en forsinket post-traumatisk-stress...som nogen mener....
    Jeg er imponereret over din måde at tackle det på...for du virker meget stærk i din måde at fortælle og konfrontere dig selv med det :O)

    SvarSlet