fredag den 18. juni 2010

Håbet er lysegrønt

Jeg er faldet lidt til ro efter sidste indlæg. Jeg beklager. Af og til kommer den uregerlige indre 4-årige ud, og skriger. Og hun får lov, fordi hun aldrig fik lov, som 4 årig.

Det er fredag, alt er lysere på en kort arbejdsdag, når hus og have kalder. Hvis jeg er heldig (håb er lysegrønt, som bloggen), kommer der TV/Internetmand og fikser de kaputte kabler. Tager jeg oveni arbejdspc'en med hjem, er der chance for et online liv i weekenden, inden jeg søndag aften drager til Göteborg på arbejdstur til onsdag.

De tekniske udfordringer denne uge, har gjort at jeg har været meget lidt aktiv hos jer andre. Jeg har læst jer sporadisk, men ikke kunnet kommentere det store. Og besvarelse af mails, har været en by i Ruslandski.

Det kommer. Jeg er ikke forsvundet fra blogland eller mailland. Blot teknisk udfordret af omstændigheder.

(Ps. hvis i ikke hører mere, har internetmanden ikke løst problemet)

3 kommentarer:

  1. Og er det ikke bare skøøøønt at der findes noget som blogland, hvor det er helt tilladt at tee sig som en 4 årig !!!

    Krydser alt for at du kommer online der hjemme - Man savner det bare helt vildt når man ikke kan...

    Ønsker dig en dejlig weekend og god tur !!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. SÅ fint layout nu! Og man kan se indlægene ordentligt, fordi midten er hvid og baggrundsillustrationerne derfor ikke går ind i skriften. Virkelig perfekt!:-)

    SvarSlet
  3. Godt - du blev altså træt af Gori-råbene fra træværket???Håber du får en god tur - har du tid, er der vist et eller andet flot have-slot deroppe...knus

    SvarSlet