fredag den 23. april 2010

Er man blevet husejer, vil indkøbene ingen ende tage

Hvad er det med mig,  fredag og udgifter. Jeg syns li' godt, det er lovligt voldsomt og ja, jeg hader at få regninger, som i: 'det gør fysisk ondt', noget jeg tror jeg har fra min far (det siger min mor). Ikke at jeg ser mig selv som nærig, men som min bror siger:"Du vil have det hele for det halve". Jeg håber ikke det betyder, at jeg virker som en der vil ha og ha og ha, for det er ucharmerende.

Nå, hvorom alt er, blandt revisor regning (se annonce i slutning af indlæg), og endnu en bilregning (dont ask) er dagens 'gode' regning, at jeg sørme lige vist nok er kommet til at købe den campings(s)vogn, jeg har omtalt i tidligere indlæg.

Som i måske husker, magtede jeg ikke op til 6 mdr. med byggerod på alle etager og et i perioder ikke fungerende toilet. Fakta er at 60 % af byggeriet vil foregå mens jeg har fri og vil være her, så jeg kan gå til hånde. Så jeg har taget konsekvensen og mit dankort og købt en campingsvogn (og jo, det lyder sjovere med S).
Nu skal sjoveren blot omregistreres og fragtes fra Årslev til Otterup City og ned i baghaven. Måske vil kæresten så godt bo/arbejde i Otterup sommeren over. Måske.

Den ligner en rigtig campingsvogn, hvad den jo også er, på den der - kitch-ikke-retro-måde, hvis i forstår. Den er brun, hvor den overhovedet kan være det og med mulighed for at konvertere stort set alt til sengepladser. Den har 0,50 m2 'baderum', dvs. et tørkloset, herefter kaldet 'klossetteriet'.

Planen er, at forteltet skal op + senere endnu et telt, så jeg også kan 'redde' det meste af min garderobe og diverse ud af det håndværkerbefængte hus, men at jeg stadig skal bruge køkkenet i huset og kun klossetteriet når intet andet fungerer. For der er stadig den lille detalje med tømningen; Where to do? Kan ikke forestille mig, at naboerne vil værdsætte en tilføjelse til kompostbunken.
Tilføjelsen til familien,  understreger så også, at 2010 ikke kommer til at handle specielt om haven, andet end at jeg ejer en, fordi det meste af baghaven vil være fyldt med campingsvogn, telte, udebruser og diverse. 

Fuck, jeg har på mindre end 1 måned købt både træk til bilen, en trailer og en campingsvogn.....Hvad sker der lige for det?

 Bruno?
 Etagesenge til gæsterne og 'bade'rummet med klossetteriet


Bordet for enden slås ned til Master bedroom. Ved behov, kan det lille bord slås ned til en briks. Mulighederne, siger jeg bare, mulighederne :o)

ANNONCE
Pensioneret revisor søges, der kan lave årsregnskab for virksomhed med lille aktivitet, samt personlig selvangivelse m.m.
Henvendelse hos blog-(og hus, trailer, campingsvogns)-ejer.

10 kommentarer:

  1. Hihihi den er sgu da for sej !!!

    Du er rå !!!

    Hihihihi

    SvarSlet
  2. Jeg er virkelig imponeret af dit campingvogn køb. Den er da virkelig flot og velholdt. Tænk alt det du kan bruge den til. Hvis du skal til fest et sted, og overnatte, kan du bare tage den med, hvorsomhelst - det er da lækkert. Vi købte en campingvogn sidste år for 20.000 - den er også brun, men den er altså ringere end din:-)

    SvarSlet
  3. @ Charlotte, He he, ja - teoretisk kunne jeg tage den med til fest - hvis altså bilen måtte trække mere end 500 kg.
    Jeg aner intet om campingvogne, så jeg satser på ikke at have købt katten i sækken og håbe på min Chef ikke tør tage røven på mig.
    Bruger i jeres meget? Til fest? :o)

    SvarSlet
  4. Ja, det har vi brugt den til. Katrine har brugt den MANGE gange til fest med veninderne - de hygger sig, og sover i den, og vi skal ikke tænke på ekstra sengepladser og vi har fred i stuen:-) Vi har også brugt den til overnatning,ifm fester langt hjemmefra.

    SvarSlet
  5. TILLYKKE med Bruno - han ser nu slet ikke værst ud, af en camping-fætter at være!
    Go weekend til dig og dankortet!

    SvarSlet
  6. @ Charlotte, ja de muligheder har jeg slet ikke tænkt. Ekstra gæsteværelse, ikke dumt.
    @ Kvinden der husker, hvis man nu syede lidt fikst nyt betræk til hynder og gardiner, kan det næsten kaldes et hjem :o) Også god weekend til dig

    SvarSlet
  7. Åh Gud det bringer minder tilbage til da jeg var tvunget til at bo i en campingvogn i et fremmed land (Sverige) i FIRE lange måneder! Det startede med at være sensommmer og det var fint. Men pludselig ud af det blå var der sne. Og et toilet der ikke fungerede. Og ikke noget rindende vand.. og... åh... aldrig mere siger jeg dig!

    Jeg faldt i øvrigt lige over din blog for et par dage siden og smed dig lige ind blandt de andre. Så kan jeg drømme lidt om den dag jeg også får råd til at købe et hus :)

    SvarSlet
  8. Hæj - jeg synes den campingsvogn kunne være værre. Jeg så gyselige billeder for mit indre blik, da jeg læste din beskrivelse ;)

    Du har gang i en masse. Det er nok ret hårdt, kunne jeg forestille mig. Men en skønne dag vil du se tilbage på denne tid, og nyde alt det du har opnået.

    Det er ret sejt.

    God weekend
    Karina

    SvarSlet
  9. Altså, een ting er at montere trækkrog på mini'en; men campingsvogn (jeg er med dig på s'et :) ) også - det grænser da til blasfemi...

    -K

    SvarSlet
  10. Flotter fyr, ham Bruno. Han har ø-lejrpotentiale :)

    SvarSlet