Jeg kæmper med et uroligt sind. Et sind, der er formet til sorte tanker, et sind, der kun med møje og besvær lader sig styre til lys, ro og optimisme.
Dette skal ikke opfattes som en klagesang, eller et offers råb om empati og sympati. Dette indlæg, er den fine balance mellem personlig og privat, hvor jeg hvis jeg skal fortsætte i blogland, bliver nødt til at bekende, hvad jeg for tiden, af og til og ganske ofte kæmper med. Mit sind, mine tanker og min eksistens.
Jeg kan ikke give af mig selv og finde motivationen til mine skriverier, hvis ikke denne del af mig, kommer frem i lyset. Det er at fornægte mig selv. Samtidigt er det
Men jeg har gjort op med mig selv. Enten dør baby (Lebbeliv), eller så kommer der flere nuancer på end pastel.
Deal with it.
Hej Du.... Rigtig fint du beskriver de sorte føleser.. som jeg plejer at kalde dem... Jeg ved sgu ikke om det er fordi at solen og foråret lader vente på sig... Men jeg har det som om at den afgrund jeg står lige på kanten af, trækker mere og mere i mig...
SvarSletHvor fedt ville det ikke være ... bare at smække armene ud og lade sig falde bagud og blive opslugt at det sorte.. Finde ro.. og være i fred...!
Men det er så her jeg stopper mig selv.. for det passer jo ikke.. der er ikke fred i det sorte.. der er fyldt med smerte, og en lang og sej kamp op af afgrundes lodrette kanter...til lyset...
Så lige nu.. står jeg her på kanten med ryggen til og vipper... Håber på at den overballance jeg vil få, bringer mig forover... Men jeg ved det ikke....
Kender du det ?
HH
Marianne
Hold hellere liv i Baby...de sorte tanker har vi alle - mere eller mindre, jeg har selv været der på kanten...og kommer der ind imellem, når det hele hober sig op! Vær ikke bange for at lave sorte indlæg...ski' med pastellerne!Hvis du kommer rundt ---læg mærke til at flere har det sådan! I hvert fald nogle af dem, jeg læser med hos / omvendt. Sådan en flytning sætter jo gang i tingene....hav det godt og nyd det stille og roligt! kram
SvarSletLet it all out, og hvis noget bider dig i måsen, så bid igen! ;)
SvarSletTak for jeres tilkendegivelser.
SvarSlet@ Marianne, jeg kender det du beskriver. En variation kan være, at stå på 10 meter vippen, ikke turde springe og heller ikke kunne gå ned, fordi der står folk i kø bag dig.
@ Lavendel, ingen tvivl om at flytningen, og måske nærmere de 6 mdr.som 'boligløs' gæst, har gjort sit. Når ens naturlige forsvar/fundament, ikke er så solidt, så...ja, så skal der ikke så meget til.
@ KaDaHoe, at bide ja, lige nu føler jeg mig rimelig tandløs, men skal huske det.
åhh ja... hvem har ikke stået på den "vippe" mange gange ??? Ja,... jeg kommer der sgu dagligt... og nej, jeg sætter aldrig mine ben i en svømmehal.....
SvarSletDu er ikke alene.. vi er andre der... i samme båd..
Bring it!
SvarSlet