tag:blogger.com,1999:blog-3908628771324357050.post3012139963094980296..comments2023-07-12T10:52:06.703+02:00Comments on Lebbeliv - set fra provinsen: Meltdown del 2Prophecyhttp://www.blogger.com/profile/14145963694130285463noreply@blogger.comBlogger4125tag:blogger.com,1999:blog-3908628771324357050.post-89152940239958057262011-08-18T11:11:29.594+02:002011-08-18T11:11:29.594+02:00Jeg prøver af alle kræfter at sende positive vibes...Jeg prøver af alle kræfter at sende positive vibes i din retning. Håber, de når frem :)Rekehttps://www.blogger.com/profile/08467394314762670580noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-3908628771324357050.post-81349745280125968472011-08-18T08:24:53.464+02:002011-08-18T08:24:53.464+02:00Jeg har stået i en næsten identisk situation omkri...Jeg har stået i en næsten identisk situation omkring min mor, så jeg kan følge dine tanker. Mine brødre var på linie med din (måske man skulle ønske sig et Y-kromosom, hvis det er dér, panseret sidder?), men din bror har ret. Fokuser på dig selv, du får brug for kræfterne. Godt at du har din egen læge og L!<br />Kh GitteAnonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-3908628771324357050.post-17032024114134503372011-08-18T08:09:22.894+02:002011-08-18T08:09:22.894+02:00Forstår det så godt....og hvor har han ret, din br...Forstår det så godt....og hvor har han ret, din bror. Plej dig selv lidt.....knusLavendelhttps://www.blogger.com/profile/04910693861272352623noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-3908628771324357050.post-72404281251973138752011-08-18T08:00:41.023+02:002011-08-18T08:00:41.023+02:00Ind imellem - okay ofte - ville det være fedt, hvi...Ind imellem - okay ofte - ville det være fedt, hvis man kunne købe filter på dåse! <br /><br />Håber du kan finde styrken til, at lade "stå til" et stykke tid. <br /><br />Og jeg kender godt, dét der med, at det er afvisningen der huskes og mærkes bedst. Også selvom situationen forklarer hvorfor, den anden afviser. Uanset hvad, så er følelsen jo reel nok, og den gør ondt.<br /><br />Dengang min mor var syg, og vågnede op af kunstig koma, stod hendes mand og jeg på hver vores side af hendes seng. Jeg ville kramme hende, men da hun ser sin mand, bruger hun mig til at skubbe fra på, så hun kan vende sig mod hendes mand, og kramme ham.<br /><br />Det er stadig det minde, som står mest tydeligt.... Ikke glæden ved, at hun var vågnet :-(<br /><br />Så hold nu kæft, hvor kan jeg følge dig - hvad det så end er værd ;-)<br /><br />KnusJune Rothmannhttps://www.blogger.com/profile/15265293807626807752noreply@blogger.com