søndag den 22. juli 2012

Søndagsstille

Jeg havde en dejlig uge på Femø. At være ude 24/7 passer mig godt. Jeg kan bedre få luft. At L. også hygger sig på øen, med kvinderne, med mig - gør det blot bedre.  Nu er vi hjemme igen. Jeg arbejder nogle uger, inden jeg tager 2 ugers ferie mere. Det har (som altid), overrasket mig at business ikke er as usual. Efter en uge med god søvn, udeluft og god mad, kun krydret med et par enkelte tudeture, overrasker det mig, at jeg hjemme igen, har let til stilhed, blues, sorg og tårer. Det bygger langsomt op. Rettes ofte mod L., der mødes med vrede, irritation og tanken om "at nu flytter jeg til et billigt hus på en ø uden mennesker". 
En følelse af, ikke at elske nogen, gide eller ville noget, eller orke at trække vejret. L. husker mig på, at det kommer i nøk. Svigermor har fortalt mig det kommer i nøk. Sorgen. 

Jeg glemmer det. Jeg husker det når jeg sidder med tanker om Moderdyret, der ikke har lagt blomster på min fars grav på hans dødsdag, fordi hun i år selv er død. I bilen på vej til job.
Tanker om min forestående fødselsdag, hvor hun ikke ringer. Han ikke ringer. De ikke ringer. De ikke kommer. De ikke skriver. De ikke er.  "there's a first for everything", det første år efter dødsfald. Når bare jeg husker det. Så verden ikke går under hver gang sorgen banker på. Så jeg husker, at det bliver bedre. Lettere. Med et større F. i fremtid. 





Stille søndag her fra.

lørdag den 7. juli 2012

Kussetryk anyone?

Det er ø lejr tid. I dag starter ferien og vi starter bilen. 
L. og jeg har pakket regntøjet, superteltet og solcremen og sætter i dag kurs mod årets ølejr. 

Årets kvindelejr, er mit fristed, i har hørt om det før. Ja, der er mulighed for at være nøgen hvis man vil. Det er de færreste. Ja, man kan lave kussetryk, hvis man gider starte en workshop. Det gør de færreste. Ja, holde ferie en uge uden mænd. Det gør vi alle.

Hvad vi gør er at være sammen. 80 kvinder og børn i skøn forening. Laver mad sammen, vasker op sammen, gør campingtoiletterne rene sammen, drikker øl sammen, passer børnene sammen og snakker. Om politik, kønsroller, varerne i Netto og Kongefamilien. Vi holder 70'er fest sammen mens ungerne sover i teltene med baby alarm. Vi bader inden morgenmaden, hvis vi er hardcoretypen, halvfulde kl. 17, hvis vi er ferie-all-in-uden-børn-typen. 

Vi er ligeså forskellige som 80 andre mennesker, og har ligeså meget eller lidt tilfælles.

Men vi elsker Femø. Vores kvindelejr. Ude 24-7 i 7 dage med økologisk mad og stranden som nabo til villatelte, 3-mandstelte og fællestelte.

(Ps. ja, jeg HAR prøvet at lave et kyssetryk)