Det er mig. I arbejdstøj. Med meget kort hår. Det er det tøj jeg har mest på for tiden. Udover job-arbejdstøj. Job skræmmer mig lige nu. Der er travlt, det er jo fedt, men jeg stresser hurtigt, får hjertebanken og længes efter den offentlige sektor hvor der var bedre plads til sorg, ineffektivitet og nedsat hukommelse (eller var der?). Og ja, der er røget et par kilo på, for jeg ser p.t ingen grund til at motionere eller leve sundt. Orker det ikke.
Det er Banehuset. Det ligner sig selv. Det er sig selv, men jeg er ikke den samme. Det er op af bakke, den største udfordring er at jeg er røget tilbage i mit "sorte" tankemønster. Fokus på det dårlige, på det meningsløse, på det der mangler. Men Banehuset står.
Dette er nyt. Drivhuset. Drivhuset der blev købt online kort efter Moderdyrets død, uden tvivl en overspringshandling i de akutte dage efter, men på sigt er det meningen at det skal være godt. Det pynter.
De her er nye. De nye beboerer. L's hønsefamilie. L's fordi jeg ikke kan overskue at det er mine også. Endnu. Så indtil videre lukker jeg dem blot ud, fodrer dem, råber af dem når de skider på terrassen og leder efter dem i den nye søde nabos have. Men de er L's.
Blev du klogere? Jeg forstår godt hvis du ikke gjorde; Jeg er i live, jeg er gået lidt i stå, og verden er lidt svær at håndtere. Hvad sker der for, at den kører videre? Bare sådan. Med konfirmationer, fødselsdage, arbejdsdage, pligter, regninger, vasketøj og indkøb? Jeg kan ikke nå at følge med. At tage på job (næsten) hver dag tager alt mit overskud. Når jeg nu bare har lyst til at sidde og vegetere, eller grave huller i haven.
Broderdrengen har det godt. Han er udskrevet og vi venter på resultater fra biopsi, mens han er på rekreation hos gode venner.
Kh til din weekend.
P.