torsdag den 31. marts 2011

Gentaget opfordring

Kan i huske mit nytårsindlæg om tillid? Jeg har de forgange tre måneder nydt, at så mange af jer har taget oprfordringen op og fjernet de pesky kodeord, man skal indtaste for at afterlade en kommentar. Jeg indrømmer, at når tiden og energien er knap, så irriteres jeg af kodeordene. Det tager tid. Ikke meget, men nok til, at når jeg har kommenteret på 10-12 blogge, så gider jeg ikke mere, fordi det er bøvlet.

Så jeg gentager min kærlige opfordring; smid kodeshowet væk. Åben dørene og sluserne til kommentarer fra nær og fjern, indtil det modsatte er bevist og du spammes med stuff.

Kærlig hilsen

søndag den 27. marts 2011

Træt med træt på.

Damen her er stadig træt. Weekenden suser forbi, når man skal sove lidt hver eftermiddag. Jeg husker at fortælle mig selv, at opstart på job, 1. sals maleri, havens springen ud og savnet til kæresten er faktorer værdige nok til at begrunde den fysiske og mentale træthed der er min tro følgesveninde for tiden.
Men hold nu kæft hvor er det begrænsende.

Jeg vil påstå man (jeg) er pænt træt, når man 20:55 lørdag opdager, at grunden til at gadelyset og alle nabohusene er mørke, er årets Earthhour er startet mens man selv har siddet med lys i alt elektrisk og gloet dumt tv og man derefter bryder ud i hikstende gråd, fordi man jo ER en EARTH person og nu tror ingen det og nu har man egenhændigt fucket verden.
Som kompensation slukkede jeg alt el kl. 20:58 og gik i seng. Undskyld Earth.

fredag den 25. marts 2011

Tryghed på små steder

Forleden skrev Madame om Tiny House Blog



Forleden skrev Madame om Tiny House Blog.
Jeg har fulgt bloggen siden jeg købte hus, og jeg bliver hver gang inspireret, når de har et indlæg om simpel living. De viste huse, trailere og træhytter er et levende bevis på at mennesket er innovativt og kreativt og jeg drømmer om den dag, hvor jeg kan bygge (få bygget?) en trailer med hus, et træhus eller en hytte.

Jeg har noget med hytter. Huler. Enkle sikre steder. Jeg er "kendt" for at lave huler, når jeg besøger og overnatter hos folk. Giv mig et hjørne til mine ting og jeg er tryg.

Hvor er du tryg?

onsdag den 23. marts 2011

Jord i hul og løb på landet

Ugidelig mandag blev afløst af determineret tirsdag og onsdag. Resultat, rigtigt meget håndgribeligt stuff på arbejdet. Et hul i jorden fyldt med jord (den nye bed i haven), og andre praktiske husting.

Og jeg har løbet med den lokale løbeklub for første gang. De var sgu lidt mærkelige. Ingen modtagelse, sikkert usikre på hende den unge nye (de fleste var 50+) og sgu fanden om de ikke løb fra mig, så jeg måtte vente på en bagtrop under dagens 5 km. Men fuck alt det, for outcommet er at jeg løb 5 km på en ok tid og mærkede at jeg vist ikke lige presser mig selv meget når jeg løber alene.
De får mig ikke rystet af. Jeg dukker op igen på tirsdag. Med alt gearet og mine farlige 38 år.
Nu er det min mission og se om det er en flok sure mænd og koner fra landet der løber pænt stærkt, eller de i virkeligheden er usikre mænd og koner fra landet der løber pænt stærkt.

Jeg har desværre ingen billeder fra løbeklubben (lidt svært at fotografere med ovenstående stemning), men jeg har et af mit hul - nu med jord :o)

mandag den 21. marts 2011

Ingen hjemme


Nej, mor er ikke hjemme og mor gider ikke fodre dig, tage på arbejde, se tv, male, købe ind, hente afdækningspap, ringe til bank, tømme opvasken, betale regning eller vaske gulv. Hun gider ikke telefonere, se film, skrive mail, læse bog, grave i haven.

Hvordan man kan vågne en mandag morgen og være vitterligt ugidelig og ukonstruktiv på denne måde, er mig en gåde. Faktum er, at impulskontrollen fejlede og her er jeg. Hjemme. 

Den impulskontrol og manglen derpå er en trussel mod mit arbejdsliv. Hjernen gider godt panikke, tænke angtsscenarier og stå helt stille. Kroppen gider spise, ryge og sove. Det gør jeg så. Godnat mandag. 

P.s. katten har fået mad

søndag den 20. marts 2011

Læserservice

Jeg ved mange af jer har rigtigt travlt derude, og jeg har selv tit minus på overskudskontoen, og ved hvor meget jeg værdsætter hjælp de dage.
Men når overskuddet er der efter en lang, dejlig weekend med maleri og besøg af basisgruppe og tilhørende badetur, hvem bedre at dele ud til end jer kære læsere. 
I denne verden, der går af lave, klæder det os at hjælpe hinanden i stort og småt, med de kompetencer vi nu har.

Dagens emne er: Tatoveringer. Jeg ved L. overvejer at få én mens hun er down under, så hermed lidt inspiration til hende og alle jer andre der overvejer den første eller måske den 23. tatovering:


















Og i siger BARE til, hvis jeg skal stikke næsen i Mac'en og finde flere til jer.

Kh 

torsdag den 17. marts 2011

Lige en reminder

Jeg glemmer det. Jeg glemmer det i hverdagen og det er ok. Det er ikke ok, når situationer påvirker mig og jeg glemmer det. For så slår jeg mig i hovedet. Så huske ikke glemme:

Hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?

(ref. herunder til som 'borderline')
Borderline personlighedsforstyrrelse - eller Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse - er en kompleks og meget sammensat lidelse, hvilket kan gøre det meget svært, at diagnosticere for lægerne. Borderline ses oftest hos kvinder (ca. 80%) - omend flere og flere mænd får diagnosen i disse år – og lidelsen opstår som regel på baggrund af fysiske eller psykiske overgreb, herunder seksuelle overgreb og gennemgående omsorgssvigt, op gennem barndommen.

Borderline udspringer i personen som en forsvarsmekanisme, mod de overgreb og krænkelser der er foregået i opvæksten – og som HOVEDREGEL opstår borderline som følge af exogene faktorer. Altså udefrakommende påvirkninger, og naturligvis skal man være disponeret for at få borderline, på samme vis som man skal være disponeret for at få fx. Skizofreni m.m. Lægestanden diskuterer baggrunden(e) for borderline ud fra forskellige vinkler, år efter år - og indenfor de sidste 5 år hælder fagkundskaben mere og mere i retning af, at borderline er en slags forsinket Post Traumatisk Stress Syndrom.

Borderline er for de fleste meget invaliderende, og har kraftig indvirkning på den ramtes funktionsniveau. Også selvom mennesket med borderline UD AD TIL kan synes velfungerende. Fagkundskaben refererer til denne 'tilsyneladende velfungerethed' som brug af masker. Mennesker med borderline har oparbejdet stærke facader, for at kunne begå sig mellem andre mennesker, i jobsituationen, i sociale sammenhænge m.m. For opførte borderlinere sig som de reelt havde det og følte sig, ville de græde højlydt, råbe, slå på sig selv, skrige og sparke. Kort sagt: mennesker med borderline oplever livet som MEGET uudholdeligt, på en lang række områder.

Behandling af borderline, er først indenfor de sidste 20 år blevet en realitet – især herhjemme i Danmark. USA er nået langt længere, og heldigvis bevæger psykiatrien sig i Danmark da også fremad, år for år. Behandlingen som tilbydes, desværre alt for få borderlinere, er en kombination af mentaliserings-, kognitive- og dialektiske øvelser – og behandlingsforløbet strækker sig typisk over 1-2 år. Medicinering af borderline, er straks værre; der findes stadigvæk ingen præparater mod borderline – kun mod lidelsens affødte angst- og depressionsproblematikker.

Symptomerne på borderline er manglende selvværd, manglende/svingende identitetsfølelse, manglende evne til kalibrering af følelser, svingende humør, selvdestruktiv tankegang og behov for selvskade – samt selvmordstanker og forsøg på selvmord. Statistikken for selvmord er på hele 10% og 75% begår selvskade mod sig selv.
Skrevet af Pia Løvstad Frydensberg.www.borderlineforeningen.dk


Jeg kan ikke genkende alt, men noget af det. Det jeg genkender, er det der spænder ben for mig. Men når jeg husker, så er det så meget lettere at tage højde for det. Tilpasse sig så vidt muligt. Huske. Det er interessant, at der nu ses en forbindelse til post traumatisk stress symptom, for stress er en stor faktor. Følelsesmæssig stress over små ting. Husk det lige, når du glemmer P.

tirsdag den 15. marts 2011

Nothing to see here...

Her er så stille nu. Efter at jeg er begyndt arbejde, er der stadig ikke meget energi i posen og bloggen lider. Mine kommentarer hos jer andre lider. Undschuldugung.

Jeg læser jer. Det gør jeg virkeligt og får også af og til knyttet en halvfiltreret kommentar igennem. Husk mig venligst for min velformulerethed og døm mig ikke på det i denne periode usorterede og grænseløse (i mean well). Eller de dårlige jokes og film.

Jeg glemmer. Jeg glemmer, at det at arbejde er risiko for nederlag. Helt uproportioneret nederlag over minimale detaljer. Ting andre glemmer efter 5 minutter, men som hos mig sidder i kroppen timer og dage efter. Jeg havde sådan en oplevelse i går. Blev mildt tilrettesat, begrundet, måske lidt voldsom reaktion fra modparten, men ...fair nok - jeg var angiveligt nummer 15 der havde begået fejlen at afbryde noget der blev vurderet som et møde, men som jeg hidtil i denne organisation kun har kendt som "Lukket dør - kom bare ind". I hear you.
Det der var anderledes, var at jeg i sekundet det skete vidste - AV, det her optager min sind og mine følelser helt ude af proportion. Det her kommer til at gøre mig ked af det. I sekundet, siger jeg. Kæmpede straks med følelserne skam og skyld kontra "du er dum er du og kan ikke lide mig". Pænt flankeret af følelserne fætter "du er et nul" og kusine "fuck du er åndsvag" I hate you, you dont want me.

Så point til mig over at jeg kunne sætte ord på det. Jeg kunne ikke stoppe det, ændre reaktionen, men jeg kunne erkende at det skete. At det var der. I sekundet. Klap på ryg for det. At jeg så løste den indre konflikt mindre modent og i stedet for at konfrontere modparten "Hey du, fair nok, men det plejer ikke at være sådan", lavede en Maude, fuldt påklædt for derefter at spise til jeg fik ondt i maven. Shit happens.

I dag har jeg passet min pc skærm. Surmulet på modparten, men vist velvillighed og holdt lav profil. Måske i morgen er der hvor jeg siger, hej Chef, du - sorry men jeg er nødt til at påtale det, for at jeg ikke vender mig fra dig.

U see?

søndag den 13. marts 2011

Glæden er stor, hvor de første havehynder er lagt ud og jeg har siddet på dem. Med kaffe og udsigt over den endnu bare have. Men det ulmer, det ulmer i jorden og det ulmer i mit forårssind. 

Til den opmærksomme læser, kan jeg oplyse at jeg har fået hul på bylden, med maleriet på 1. sal. Motivationen har været "Hvis du grunder et stykke væg, må du bruge tilsvarende tid udenfor". Og så kom der lidt skub i damen. Væggen får du ikke billeder af, det har aldrig været spændende at se maling tørre, men se her. Et nyt bed er født. Her lå før fliser, så græsset var væk. Det krævede blot (!), at de 10 trillebøre sand underneden blev fjernet. Det er gjort nu, og der er lagt en fin kant med gamle overskudsmursten fra førstesalen. De er ikke frostsikrede, men de er smukke og har historie. Nu mangler jeg kun noget jord i det hul. Så hvis nogen har 1-2 m3 muldjord til overs, så siger i bare til :o)
På billedet ser i også mit nye have gear - en rummelig trillebør. Hvad er en have uden bør?

 Og se så her. I bedet under Hr. Bøgetræ, pipler det frem. Udover ukrudt, så tror jeg det er de tulipaner L. købte til mig på vores tur til Holland i efteråret. Yai! Det spirer og gror og det samme gør min sjæl. 

God søndag alle sammen.

tirsdag den 8. marts 2011

Hvor blev tiden af

Ok, det med at komme lidt op i gear tager mere end en uge. Wtf, så kan man intet andet end arbejde. Som den opmærksomme læser har bemærket, er jeg ikke verdens mest tålmodige sjæl. Ok, sidste uge var ok. Det var jo første uge und alles, så jeg havde en vis forståelse for at aftensmaden bestod af yoghurt, tøjvask må vente til weekenden og tanken om at være oppe længere end 19.30 gav tårer i øjnene.

Nu skriver vi tirsdag i uge 2 og tålmodigheden er lidt tyndslidt. Jo, jeg er glad for at være på job igen. Gladere end forventet. Men jeg kunne godt tænke mig at, lets say - købe ind på en hverdag, grunde en lille bitte væg, løbe en tur, ikke tude over at jeg bliver helt smadret af at tage arbejdstøjet af (og lidt stramt sidder det også??).  Det er bare ikke i posen endnu. Det dummeste er der er endnu længere til at mødes med venner. På en hverdag. Og vi remser her lemfældigt op, at jeg altså hverken har 4 børn, en søfartskone eller 40 timer om ugen. Jeg er mig, og katten og L. i Australien (= low maintenance), og 30 timer. Det går jo ikke.
Så i dag tvang jeg mig. Tvang jeg mig i bilen, EFTER job, ud til det hav jeg bruger for lidt og elsker for meget. Se her:







Som en sommerdag, hvis det ikke var for:


og de her blegselleri




Uhhh

lørdag den 5. marts 2011

Hov, haven

  Den der 1. sal, der skal spartles og males, det må vente. Når vejret laver et nummer som i dag, så er jeg den første der er ude. I arbejdstøj. I aftes fandt jeg *Guldkassen* frem. Kassen der fremover skal indeholde mine frø. Jeg håber og formoder den med tiden bliver en større kasse af slagsen, for allerede nu, er den pænt fuld. 
Nu er jeg jo et menneske, der fungerer bedst med orden og systemer, så i stedet for fjumretv, stod fredag aften på sortering pg planlægning. Sidste år, puttede jeg alt jeg kunne finde i jorden. Uagtet af såvejledninger, sol/skygge krav og Søren-Ryge-Regler. Jeg havde jord. Jeg havde frø. Der skulle puttes i jorden. I år, går jeg det mere organiseret til værks og her kommer *Guldkassen* ind i billedet. 



Hulter til bulter, blomster- og grøntsagsfrø. Ud med det hele på bordet: 

Dele op i måneder, sås direkte, forspires. 

Lave plan på papir. 

 Tegne baghave og forhave op, og forsøge at sætte blomster i de højder de får, så planter på 30 cm ikke kommer bagerst og dem på 120 cm forrest. De røde felter er mulige nye bede, der skal graves. Der er ikke bede nok. Må have mange bede. 



Så pakkes *Guldkassen. Pænt inddelt i måneder, sås ude/inde. Så kan selv jeg, trods overstigende træthed pga. arbejdsstart, finde ud af det. 


Har været ude det meste af dagen, fået pakket det trælse feststelt VÆK, og sat de første frø til forspiring. 

Tænk at sidde ude på sin nye terrasse, med den slags sysler - jamen hallo, det var godt!! Efterfølgende en tur rundt i haven med kameraet. L. skal have lidt forår sendt ned til sin højsommer i Australien. 

 ûber alles pibler det frem. 

..nu snart også inde. 


...og katten? Katten var ude næsten lige så meget som jeg - se så er det forår.

Helt ned på jorden med mig.



I love it. ("Fik du malet?". "Hvad, jeg kan ikke høre hvad du siger......"?)

onsdag den 2. marts 2011

She works hard for the money....

Jeg er træt som et alderdomshjem og går i seng, men kære venner - det der med at starte job, ét job, jobbet, var den rigtige beslutning.
..og at gå hjem hver dag kl. 15.00 bliver mit nye sort, når jeg først er oppe i gear igen. For de her første dage går gassen hurtigt af ballonen. NØJ, jeg er træt.
Jeg er set, jeg er værdsat, jeg har været savnet og manglet, der er gode nye opgaver og gode gamle, og der er øvelse hele vejen med grænser, hvem mener hvad og alt det der hører BPD til. Og ingen tuttenut, "hvad føler du", "jeg fornemmer...." bare dårlige hentydninger om kønsdele, kolleger der hopper rundt på ét ben og siger lyde, en chef, der forvirret tørrer bord og sørger for morgenbrød, som en anden mor og kunder der skriver mails om at de handler hos os pga. mig.

Det er godt :o)

Godnat!