lørdag den 31. juli 2010

Mini ferie

I morgen tidlig, tager jeg min cykel og kører på miniferie nede omkring Lolland (Femø, yes Sir). Det bliver den fine udfordring, med at pakke mindst muligt, klare sig med mindst muligt som kontra til ugen med L., hvor bilen var fyldt med alskens camping-must-haves, som fiskeudstyr og snorkelditto. Til L.'s forsvar skal siges, at det ikke var hende, der fyldte den bil op med ting. Jeg er dårlig til at begrænse mig, når jeg har en hel bil, der kan fyldes.



Denne gang winger jeg den. Både hvad angår overnatning, tager ikke underlag og telt med, samt medbringer sovepose i størrelse junior fra genbrugsen (ja, det opdagede jeg så først for 30 minutter siden, at den er lidt kort), tøj og hobbies-rekvisiter. 1 bog, 1 toilettaske. Und so weiter....
Nå, ja, og den nye cykelcomputer jeg blev nødt til at købe



En slags overlevelsestur? Forventet ankomst - søndag aften og gensyn med gamle venner, på International uge.

L. bliver hjemme med kat, veninde og job (- og håndværkere ?).

fredag den 30. juli 2010

Hm......


Det er mig, der er det sorte får. Altså det på billedet.
Hm, til min evne til at håndtere håndværkere min. 6 mdr. frem. Deres fejl (grave internet/tv ledning over), deres larm, deres rod, deres latter og ballade i haven, at leve et almindeligt liv, mens de er her og arbejdet står på.

Hm. Jeg siger det bare.

Der graves til terrassen.

torsdag den 29. juli 2010

Før, som er nu og bliver efter


Den opmærksomme og trofaste læser, vil huske dette billede af Banehuset. Netop flyttet ind, pissekoldt og meget bart. I 5 mdr. (!!) har i on/off hørt om kommende byggeprojekter, ting der er færdiggjorte, men mest om mine forberedelser til det store ryk-ind, på 1. salen.

Det skal gå fra det indvendige før:






Til det hellige lækre sommerhusagtige soveværelse med hyggekroge, trævægge og kvist, det elegant kølige (blå), gæste/sy/studér/vig-bort-jeg-er-sur-kammer med kvist og det selvopfundne bitte mit-eget-nu-med-badekar-badeværelse.
Det er også, der skal lækker ny økoisolering (recycled glas) og sorte glimtende tagsten på. Kort sagt - 1. salen bliver, til næste sommer det nye sort i Banehuset.

En slags start skete i mandags. Der kom en trælastsbil, men en trælastsmand, med  materialer. Lige ned i forhaven med det.



Stor dyt




Stor kran



husejer, kran og bide negle af spænding



Første læs af 4, ligger surrealistisk i forhaven
Husejer vil også have kranliftkørekort


Det korte af det lange. Nu (NU), sker der noget.....?


..., har fået en ny ven. Hun er ikke min, men vi er venner!

onsdag den 28. juli 2010

Award inflation?

Som det ofte sker med ting der er populære, går der inflation i dem, nu fx. blog-awards, der som udgangspnkt er den fineste måde at anerkende en andens blog på. Men der er alle steder og jeg får en smag af Ole Henriksen, når jeg ser dem (men ham elsker/hader jeg også).
Det som med dit ynglingssaftevand, hvis du putter for meget vand i, bliver det en tyndt gang pis (!).
Nå det er sagt, så bliver jeg alligevel glad, når jeg får en award, fra blogmennesker, der giver mig noget i dagligdagen, som jeg altid læser og som jeg ofte kommenterer på og vice versa.
Så TAK, til Henriette for min nye award.

Jeg elsker at den er lyserød og grunden til at jeg får den :o)

Der følger en opfordring til at skrive tre ting, som jeg godt kan lide ved mig selv.

1) Mine fødder, de er faktisk pæne

2) Min evne til at tilpasse mig de fleste sociale situationer

3) Jeg er formidabel til at google

Jeg giver stafetten videre til:

Lavendel - Fordi hun er min blomstermentor
Berliner Brosten - Fordi hun lever det tyske liv med kone og kat
Reke - Fordi hun skriver nærverende og ærligt




søndag den 25. juli 2010

Sker der noget eller hva?

Nuuj, jeg syntes det trækker i langdrag med den ombygning/tilbygning af 1. salen
Byggetilladelse indhentet - tjek (i maj)
Tilbud indhentet - tjek (i juni)
Håndværkere tilbage fra ferie - tjek

Denne weekend skulle der så startes, men nej, trælasten leverer først på tirsdag F fair nok, de fik ordren fredag, men alligevel. jeg er jo klar:

- flytte blomsterbed foran hus, hvor træveranda skal ligge - tjek
- flytte terrassefliser foran hus, hvor træveranda skal bygges - tjek
- nedrivning af indmad, på 1. salen - tjek
- lem fabrikeret til afskærmning mod byggerod på 1. sal . tjek
- campingsvogn indkøbt, som bolig i larmende, støvede perioder - tjek
- gulv i entre dækket af med papir, mod beskidte håndværker fødder - tjek

Så jeg er klar.







torsdag den 22. juli 2010

Mere mig

Det er længe siden jeg har givet noget af mig selv. Herinde. Jeg har i månedsvis læst om jeres op- og nedture, skimmet jeres indlæg, sorteret i jeres udfordringer og tænkt tanker uden at kommentere synderligt.
Det føles ikke godt nok. Som andre ting i mit liv ikke føles godt nok or anywhere near. Jeg bliver af og til grebet af pastelstemningen, om 'keep it light', se på det positive, sige udfordring ikke problem og begrænsning, men honest to God, så er mit sind og min hjerne ikke ofte tunet ind på den måde - så det i ser af mig er oftest den sjove, til tider den skarpe og kun af og til den tungsindige.
Jeg har svært ved at finde tonen. Herinde. Den personlige, men ikke private, fordi jeg er sort/hvid. Enten eller og nuancer er pissesvære for mig. I næsten alt.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, at jeg ikke kan finde ud af pastel (for mig), det keder mig - og at jeg gerne ville 'lufte' mere mig. De fleste af jer, støttede dette, so here goes some mere.
Mit sværeste, er i relationer. Mine relationer. Hukommelsesmæssigt kan jeg kun huske den følelse jeg står i - og kun ganske sjældent situationer, hvor det har været anderledes. Det gør det fandens hårdt for en partner, at stå foran en ked, frustreret, opgivende kvinde (mig), der mener at disse følelser har været de eneste, gennem 2 år - og måske hele livet.

Det stiller max store krav til en partner, når min hukommelse og min nuanceringsevne er så nedsat. At jeg ofte opfatter ting, fra mit sted, det usikre, paranoide sted, gør at hun tilmed skal hjælpe med at tolke. Eller skal hun?

Med ære og respekt for L. For os. Så kæmper vi. Det handler om sandkasser. Om at blive i sin egen. Om at grine, kigge, smile, skælde ud, råbe og skrige efter den anden, men blive i sin sandkasse. Fuck det er svært for mig. Jeg er grænseløs – som udgangspunkt. Alt det jeg har lært om grænser, har jeg lært mig selv, og det er stadig op af bakke. Så det der med sandkasser, kunne ligeså godt være atomvidenskab. Hun er så meget bedre til det, men vil ikke gøre mig ondt.

Jeg ser bakken og præmien for enden. Ikke for hver en pris, men når vi bliver bedre, hver for sig, bliver vi også bedre sammen, og jeg vil meget gerne være sammen.



Dette indlæg er uden tvivl personligt og måske for privat. Hvis det er tilfældet, så undskylder jeg og beder dig fortælle mig, hvor grænsen er – for jeg vil gerne lære.

onsdag den 21. juli 2010

Too Green?

Det er varmt her på job. Og meget stille. Trods mellemlang videregående uddannelse og 12 års erhverserfaring har jeg i dag:
  • Støvsuget meget stor butik (400 m2)
  • Skiftet Firma flag på 4 flagstænger
  • Møvet rundt på indernettet efter hhv. nyt blog design (u like?) og en brugt trimmer til haven (no luck)
  • Talt i telefon med diverse mennesker (7), der hellere ville have fat i mine kolleger
  • Talt i telefon med 3 mennesker der gerne ville tale med mig (og have sponsorpenge)
  • Spist frokost aaaaleeeeeene i stor frokoststue
To dage i samme tempo art (+  3 timer mere i dag), før weekend.

søndag den 18. juli 2010

Baby Femø Give away

Jeg er hjemvendt fra den fineste Femø kvindelejr.
7 dage og nætter med sol, storm, lyn, 80 + kvinder og ikke mindre end 7 lækker babyer. Ingen skal nævnes over de andre babyer, men fornøjelsen af at 'aftage' babyerne fra deres forældre, og lege Onkel Dorte gjorde det til en endnu dejligere uge.
Der er forskel på babyer. Både i størrelse, udseende, temperament og personlighed. Overraskende ja, for en der ikke har babyer inde på livet i hverdagen.

Skruk? Måske en smule, men min egen udvikling og situation gør, at det ikke er noget der presser på. Den tid, den glæde. For nu er jeg helt tilfreds med at være den sjove onkel/tante bonus, hos dem der har tillid og afgiver deres Prinser og prinsesser i min varetægt, over kortere eller længere tid.

Babyer - You rock - tak for en fin, pludrende, gylpende og skidende uge.

Jeg syns det er på sin plads, efter 7 mdr. i blogland at launche min første give away. I babyernes tegn. Jeg har selv fabrikeret gevinsten, for et års tid siden og nu skal den gøre nytte.

Jeg ved ikke hvad sådan en hedder, men den kan vendes og drejes på mange måder, er i blødt vaskbart bomuldsstof og indholdet er lidt fast skum.











For at deltage, skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg. Måske ved du endda hvad dimsen hedder?
Du er velkommen til at linke og blive fast læser, men jeg tror på frivillighed som motivtation, så en kommentar, og du er i træk-puljen :o)

Den trækkes søndag den 8. august!

fredag den 9. juli 2010

Sæt i gang

  • Bilen er tanket fuld
  • Bilen er støvsuget
  • Bilen er nyvasket
  • L. sover længe i Banehuset
  • Katten sover længe i banehuset
  • Kattepasseren bor i banehus mens vi er væk og forkæler have (æder grøntsagerne, men vander) og katten
  • Haven og jeg er vågen, vi har sagt godmorgen med kaffe og tussen rundt
  • Jeg er på job, sikkert kun til kl. 13.00
  • Der er ca. 13 punkter på min to-do-liste når jeg kommer hjem. Det gør ikke noget, for om lidt er det ferie.
  • Om lidt er det Femø http://www.kvindelejren.dk/
Husk at tjekke BIXEN ud, der er afstemninger og gratis ting :o)

torsdag den 8. juli 2010

12 timer!

12 timers job tilbage, før den første ferieuge starter. Badabum, det er godt. Og så er jeg ikke engang træt af mit job. Jeg er bare træt og trænger til at nusse rundt, passe en honorbar (man tager noget og sætter en streg), glo på min kæreste (herefter kaldet L.), se en masse kvinder (80) og babyer (6), der nyder økomad, sol, strand og ferieliv. Bade nøgen kl. lort, i havet foran mit telt.
Nyde den første kop kaffe, lavet på industrimaskiner af engle-morgen-køkken-folk, mens jeg ryger den første pakke cigaretter.
Løbe øen rundt (11 km) sammen med veninden, der hepper og cykler ved siden af. Måske fiske.
Opdage L opdage Femø for første gang, mens jeg vil nyde min 12. gang på lykkeøen.




Derefter to ugers arbejde mere, før de sidste to ugers ferie kan åbnes, men den tid den glæde.

tirsdag den 6. juli 2010

Hvad helvede dag

Ja, det er sådan en dag
- Hvorfor helvede, bliver de kommetarer jeg poster hos jer ikke 'gemt' ?? Er der udstedt universel" Prophecy is not allowed" eller "all hates me fatwa (-ma?), og i sletter dem?
- Hvorfor helvede er min fod hævet til dobbelt størrelse med væskende sår? Der er sgu da ikke Malaria myg i Otterup, or?
- Hvordan helvede får jeg bugt med den omstrejfende, strintende hankat, der tisser i og på mit hus og i aftes angreb min babykat? Skyder lorten?
- Hvorfor helvede er der hele 3 1/2 arbejdsdag til ferien - nu trænger jeg. Virkelig.

Ok drama herfra, men for helvede altså......

mandag den 5. juli 2010

Dagen derpå

Nu er dødsdag og USA dag overstået for i år, og vi skal igang med noget nyt.

I den senere tid, har jeg tænkt mere og mere over det med genbrug og miljø. Ikke at jeg er klar til (på nogen måde), at skifte min bil ud - men jeg vil gerne slå et slag for mit nye dogme (er det egentlig en dogme eller et dogme?) Nå, kald en spade en spade, mit nye koncept i det nye (gamle) hus.

Der bør købes brugt!
Ok, det er måske lidt hårdt, for tøj og mad og hygiejnebind må jeg gerne købe nyt. Men hus-ting, - hvis jeg kan finde dem brugt, bytte mig frem til dem osv. så er det vejen frem. Der er så mange ensomme spader i den her verden, som ingen har, så hvorfår lave en ny?

Jeg har derfor smugåbnet en ny blog: Prophecys Bix

Tanken er bytte, og måske lidt køb og salg. Ofte mangler jeg en ting, som jeg her vil fremlyse og så ser vi hvad blogland kan. Ligeledes er i velkomne til at efterlyse, hvad i måtte mangle.

Bix og Byt Away

søndag den 4. juli 2010

4. juli 2010

Det er lige gået op for mig, at det er den 4. juli. Det gik op for mig, efter at have læst det sidste indlæg på Reke's spritnye UDRÅBSMINISTERIUM.

Udover at være USA's nationaldag, så er den 4. juli min fars dødsdag. For 4 år siden døde han, på en varm sommerdag, efter 5 års kræfthelvede. For ham og for os. For mig.

4 år er fandme lang tid. Jeg forstår ikke, hvor de er blevet af. Jeg forstår heller ikke, hvor han er blevet af. Jeg så ham død, var hos ham, holdt ham i hånden og bad ham give slip, da han døde, så er der noget ved det der død jeg ikke fatter. Hele konceptet med 'at være død', som i: - kommer ikke tilbage.

Han er på mange måder et forbillede for mig. Var. På godt og ondt. Jeg lærte betydningen af, hvor lidt man kan tale om følelser og stadig overleve. Jeg lærte stolthed, ære og samvittighedsfuldhed. Jeg lærte sgu egentlig så meget -. og ja, jeg savner ham. Jeg savner at han er hos min mor mor, at de var et team og jeg dermed lidt off the hook. På den anden side, har jeg de sidste 4 år måttet lære at afgrænse mig, og det har været sundt.
Jeg savner hans humor, men måske er det derfor jeg er blevet så sjov selv? (tø hø)

Jeg savner, at han som jeg var a-menneske. Vi havde en stiltiende aftale om, at når vi stod op på samme tid, nød vi kaffen. Ikke så meget snak.

Han var min 'makker' i den der familie, og alligevel utilnærmelig.
Jeg ville gerne have vist ham min dengang nye bil. Han havde forstået det. Mit nye hus, han havde været stolt og havde hjulpet uden at være bedrevidende. Min kæreste - han havde fået hende til at grine og syntes hun var smuk.
Han kunne ikke lide katte, men han kunne lide min, hans stemme blev blød når han talte med katten.

lørdag den 3. juli 2010

Katzzen jammer del 2,3,4,5,6,7,8-....34 und schluss!

Det var her, der skulle stå en sjov historie om dagens kattelem konstruktion/montering. Jeg orker ikke. Andet end punktform:
  • Tyske manualer er geniale
  • Tyske produkter er ikke nødvendigvis geniale
  • Dette tyske produkt skal undgås, med mindre man har en kat på 12 kg med muskler, der ikke er bange for at mase snuden (min vejer 3,1 kg og er lidt forsigtig)

  • Dette produkt, kan hvis købt, og kvittering smidt væk, modificeres med hhv. UHU-kontaktlim, stiksav og akrylmasse. (Note til selv: Opdatér liste over produkter der ikke kan undværes: Gaffa, strips, spartelmasse, UHU).
  • Uanset hvor lousy en Jørgen Leth jeg er, og lort produktet er, så er Katten dagens helt:



P.s. Anderledes anbefalelsværdig er udebruser på en varm dag som i dag. NØJ, det er godt.

Nøj, det er Varmt og jeg E:L:S:K:E:R det. Vågnede lidt i 6 til en behagelig morgentemperatur.
Nu har jeg gravet op og gravet huller i haven, de sidste to timer og flyttet roser. Jeg tænker årstiden og vejret er forkert til den slags sysler, men flyttes skal de. Pladsen hvor de stod, skal bruges til byggematerialer. (Nej, der er ikke gang i det projekt endnu, men snart).

Nu har roserne fået hønsemøg og millioner liter vand, så jeg håber det går/overlever.

Jeg lugter, nu jeg sidder her, gennemsvedt og beskidt og lugter efter. Måske jeg liiige skulle tage en tur i udebruseren, inden jeg går i gang med weekendens liste, der (igen), er blevet lidt lang. Desuden er der kræmmermarked denne weekend her i byen
....ikke at jeg gider underholdningsdelen, men gad godt kigge boder, hvis der var nogen der gad med?

Måske i morgen formiddag?

P.s.  Har sådan en her til gratis afhentelse, mod at man selv graver den op. Ved ikke hvor dybt beton delen stikker, men en ting er sikkert, det er en motherfuck af en flagstangsholder og jeg er ikke flagstangstypen, så sig til!





fredag den 2. juli 2010

Katzen jammer

Der var engang en dame (mig) og hendes kat (Fonz). De havde i 12 år boet i en dejlig lejlighed i Odense. Lejligheden var så snedigt udstyret, at der udenfor soveværelset lå en dejlig træterrasse, med trappe ned til den fælles have. Det var en af grundene til, at lejligheden blev købt.

Damen var dengang 26, og kunne alt selv. Så efter indflytningen, savede hun hul i døren fra soveværelset, ud til terrassen og installerede en kattelem med 4 vejs funktion. Damen husker det, som et enkelt gør-det-selv-projekt, men stiksav og vupti - så kunne katten selv gå ind og ud, og der var ikke behov for kattebakke. Det var damen meget glad for, da kattebakke er en træls ting. Og katten nød, selv at kunne bestemme, at hvornår hun slæbte diverse mus og fugledyr ind og ud af lemmen og om det skulle være døde eller levende ting.
Så vidt så godt.

Omtalte dame (mig) og kat (Fonzi), besluttede at forlade byen for at flytte til hus med have. En gammel drøm. Det med haven.

Efter en lettere turbulent tid, med salg af lejlighed, at bo hos kammerat i 6 mdr., huskiggeri og endeligt huskøb og endelig flytning, havde katten vænnet sig til at bruge kattebakke. Og damen havde næsten vænnet sig til at tømme skidtet.
Det nye hus havde ingen kattelem, så damen tænkte, at det måtte blive en af de første projekter. Dels for at katten igen selv skulle kunne bestemme ind- og udgangstider og dels for at slippe for...kattebakketømningen.

Men som det går i mange historier, måtte de to så grueligt meget igennem, før drømmene blev opfyldt. Først var der spørgsmålet hvor? Hvor skulle kattelemmen sidde?
Altandøren ud til haven var udelukket, da damen ikke gad have alt det ind og ud fra den lille stue. Hoveddøren var heller ikke en mulighed, da den var stor og massiv. What  to do.

Damen besluttede sig for, at med tid, ville hun gøre hul ude i bryggerset, så hun kom ind under hulrummet i trappen. Herfra ville hun gøre hul i den udefra installerede lem på 50 x 50 xm, der kunne benyttes udefra som opbevaringsrum. I hulrummet under trappen, skulle der så bygges en slags trætunnel mellem de to 'huller', og selve kattelemmen, skulle installeres i den yderste lem.

Disse overvejelser stod på nogle måneder, mens der blev foretaget andre projekter i huset, men endelig i denne uge, efter at katten havde haft ubuden gæst flere gange i form af hankat i nabolaget, der var fulgt efter hende via udendørs trappe og ind af soveværelsevinduet, og damen havde vasket rum og vægge ned for hankattestrint, blev der lagt aktion bag tankerne.

Damen delte projektet op i tre dele, velvidende at hendes koncentration og muligvis alder ville fucke projektet op hvis hun skulle gøre det hele i ét stræk:
  1. banke hul i væg fra bryggers og montere tunnel element til katteudgang
  2. save hul i udendørslem og montere 4-vejs kattedør
  3. forbinde de to huller med tunnel af en art
Hvad damen ikke havde kalkuleret med var, hendes ikke helt fantastiske hukommelse. Hendes mangelfulde tålmodighed og sidst men ikke mindst, at mind nogen gange ikke kan herske over matter.


Her tager projektet sit udgangspunkt. Hjørne under trappen i bryggerset. Der er tegnet op, til hulstørrelse og boremaskinen er klar. Damen er klar.




Det første fine lille hul er lavet og efter 2 ture til værkstedsrummet, har damen fundet det værktøj hun søgte, nu skal der saves. Damen er SÅ klar.

Hm. Det viser sig, at damen ikke har taget højde for en støttende bjælke under trappen, og klingen på saven knækker, da hun forsøger at voldsave den alligevel. Gipsen på siden, af det ellers så pæne hul beslutter sig for at skride. Damen bliver lidt træt nu.


Der er nu hentet diverse redskaber og værktøj ind fra skuret. Noget af det mener damen at skulle bruge,  andet kom med fordi hun på turen til skuret ikke kunne huske, hvad det lige var hun gik efter.
Den begyndende træthed er veget for en smule hidsighed blandet med høje suk.
(bemærk, damen er ikke typen, der sværger til sikkerhedstøj og sko, når hun arbejder med strømværktøj)


Efter at have brugt en del el-drevet værktøj, ender damen med at banke det sidste af hullet frit, med den passende skruetrækker og hammer. Hun beslutter endvidere, at den udefra bærende stolpe ikke generer, da katten jo er slank og sagtens kan komme ind/ud. Samtidigt er risikoen for at den strintende hankat ikke følger efter, mindre, når hullet er mindre? Der anes træthed, men fornyet optimisme hos damen.



Hullet er nu banket færdigt ud, værktøjet er nogenlunde intakt, bortset fra et par knækkede savklinger og en negl. What to do nu? For kønt er det ikke, syns damen. Der er godtnok hul und alles, men der er også lidt manglede gips og den monterede (mast ind) plastramme er skæv, så kanterne er skæve.....hm....Nå jo - modellervoks for voksne = spartelmasse.

Damen husker sig selv på, at opgradere sit motto:"Hvad der ikke kan fixes med gaffa og strips OG spartelmasse, er ikke værd at fixe". Efter omkring 2 timer, med indlagt madpause, er hullet færdigt = del 1. er næsten færdigt. Lidt skævt, lidt råt, men et hul er vel et hul? (for katten!).

Med lidt held, følger sidste del af del 1 (maling af bryggersvæg og rensning af fliser efter spartelmasse) og del 2 og 3. Stay tuned.

Ps. katten syns det første hul er fint og der er god plads der under trappen. Dog har hun svært ved at forstå, hvad hun skal under trappen?