søndag den 30. maj 2010

Je ne regrette rien



I 12 år, boede jeg i Odense - 12 år Niller.
Først nu, efter 3 mdr. i mindre (bitte) provinsby, går det op for mig, at der er flere faktorer jeg ikke har taget højde for, ved fraflytningen, ej heller værdsatte mere, mens jeg boede der. I 3 mdr. har jeg stort set ikke været tilbage i Odense, andet end for at arbejde. Jeg har ikke mødtes med nogen af venner der, været i biografen, eller gået ned at Kongensgade for at shoppe. Jeg har haft og har stort vedhov for at bygge rede, her i min lille bitte forstad til Odense.
I torsdags skulle jeg så mødes med veninde, til vores 12 års tradition, Latte på Cafe Biografen. Det er altid der vi går hen, altid. Gennem 12 år, hver uge, hver anden uge eller 1 gang om måneden.
Jeg parkerede, for nu kan jeg ikke cykle ned i byen længere, lidt væk fra Brandts, for at få strukket benene lidt. Pludselig så jeg ting, jeg ikke har lagt mærke til, mens jeg boede her. Bygningerne. Pulsen. Nye butikker. Byen tog sig ud fra sin bedste side, i solskin. Og Cafe Biografen lignede sig selv. Latten smagte som den plejer. Veninden var sit kloge, smukke jeg. Men noget var anderledes. Jeg bor her ikke længere. Jeg kan ikke længere cykle ned på Brandts. Eller drikke mig stang barcadi og gå hjem i min egen seng, fra byen.











Nu bor jeg her. I hvidt hus med have, der ændrer sig hele tiden. Det regner, og det gør ingenting, for jeg har kaffe, min kat sover på sit skab og der er ild i brændeovnen. Jeg fortryder intet.

fredag den 28. maj 2010

The winner is...


Nå, ja - måske ikke lige the winner, men jeg har fået en award, en blogaward, hvor cool er det?
Jeg fik den af Kvinden der husker, og tak for det!

Der følger regler med (hm, bliver lidt modsat når der er betingelser på en gave), og de er:

  • Kopiere adwarden ind på din blog. (ok)
  • Tak og link til den, der har givet dig den. (betyder tak liså meget, når det er bliver sagt man skal?)
  • Link til 7 andre og spred lidt glæde. (Det gør jeg gerne)
  • Fortæl 7 ting om dig selv. (hm)
7 ting om mig:
  1. Jeg elsker Nutella. Morgen, middag, aften. Med pandekager, toast og med ske (ja, ske)
  2. Jeg kan godt lide amerikansk contrymusik af og til
  3. Jeg ville gerne have været Britney Spears, altså inden hun gik "I-shave-my-hair-and-show-my-pussy" amok. Nu er jeg glad, for at hun er hun og jeg mig.
  4. Jeg kan ikke tåle selleri, kommen og kun begrænsede mængder karry
  5. Jeg er bange for kakkerlakker, MONSTER bange
  6. Jeg drømmer om et hus ved vandet
  7. Jeg tror på karma

De 7 jeg gerne vil invitere (og som IKKE behøver takke) er:


Jeg håber i hopper på!
God weekend i blogland (og the real world)







søndag den 23. maj 2010

torsdag den 20. maj 2010

Lidt tosset er man vel altid

Måske er jeg tosset. Jeg føler mig tosset. På den der mindre charmerende måde, hvor tankerne kører derudaf. Jeg er udmattet, jeg har ondt og jeg er der, hvor det bliver abstrakt, på den ene side at være velfungerende (næsten), arbejdsdame, mens følelses- og tankelivet er helt hen i vejret.
Jeg skriver ikke dette indlæg for sympati og 'det-skal-nok-gå' kommentarer, please dont. Jeg tror ikke på det længere. Ikke nu. Det gør det værre.
Jeg skriver for at få hul på min byld. Fordi jeg den sidste uge ikke har talt med nogen. Sådan talt du ved.For jo slemmere (ja, slemmere, ikke værre), jo mindre får jeg lyst til at tale. Med nogen. Jeg talte med mig selv. I går, i bilen på vej hjem. Eller nærmere, jeg græd og sang med på James Blunt, meget højt, indtil hans melankolske røst og weltschmerz fik læst op for tude og råbekanalen. Du får ikke at vide hvad jeg råbte.

Jeg sov godt. Jeg undlod at arbejde mig selv ihjel i haven inden. Jeg gav mig lov, til at sidde og stirre. - Og jeg tænker over det i skriver, det min veninde skriver, og undrer mig hvorfor det er så svært.

Jeg fører imaginære samtaler i mit hoved, med mine venner og min familie. For dernæst at opgive at tage en rigtig samtale. For de har jo hørt det hele før. Jeg har hørt det hele før. Og jeg er her igen. Basta.

tirsdag den 18. maj 2010

Psykologhjælp nu

Både Henriette og Mette kan fortælle en historie, og som dem anbefaler jeg nedenstående.
Tag en kigger og skriv hvis du føler for det:

søndag den 16. maj 2010

Ligner jeg måske en fisk?

Lørdag morgen. Kl. 05:30. Mig, i bil, på vej til Flyvesandet. Kaffe i kopholderen, nutellaklapsammen i hånden og en kæreste der snuer hjemme under dynen.
Flyvesandet (FS). Et smukt sted på Nordfyn, der er SÅ anderledes, end det hav og vand jeg er vokset op ved, det sønderjyske ved Flensborg Fjord.  Eller mit yndlingsfiskested, Nyborg færgehavn, der er som en stor fiskedam.
Naturen ved FS virker forhistorisk, rå, ubarmhjertig og med en blanding af gold og frodig.
Lørdag var en kold morgen. Missionen var: Fisk. Gerne lidt hornfisk til blog-veninden og en lille bitte trutørred, til aftensmaden.
Resultat efter 2 timers traven op af stranden i strid blæst. Nul og niks fisk. Kolde knogler og forblæst hår (må have langt igen, der kan stoppes i elastik).
Sikkert tilbage ved bilen, dagens fangst: 3 garvede Nordfyns fiskere, der fortæller mig, at stedet er rigtigt nok. Det er her de fanger noget, når de fanger noget.
Godt så.
På vejen hjem, et kig forbi blog-veninden til afhentning af squaaaash-, tomat-, og salatplanter. Og de dejlige økologiske æg, der smager vildt bedre end Nettos.  Lavendel. En finurlig lille hjertevarm dame, jeg egentlig ikke kender særlig godt eller længe. Men hun er fin, og hun kan 1.000 ting, der er værd at lære og høre om. Om det føles godt. At kende hende. Sådan er det bare nogen gange.

De 4 dage der er gået. Mange projekter er blevet færdiggjort, trods regn.

Indeni er en anden sag. Jeg har det svært. Jeg kæmper med gamle nisser. Om at elske og blive elsket. Om at kunne finde ud af, at have det godt. Om at tillade en anden helt tæt på, uden at miste mig selv. Om ikke at miste grænserne, når en andens behov er lige ved siden af mig.
Fuck, det er som at være i følelsesmæssig børnehave. Igen. Jeg har før givet op. Ganske ofte endda, vil nogen sige, for at slippe for smerten. Rastløsheden, uroen, ked-af-det-heden. Men jeg har trænet til halv marathon, så kan jeg vel for helvede med tiden lære det, jeg ikke lærte hjemmefra. At blive elsket og elske, uden at prisen er ens egen eksistens. For helvede.


Overskriften? Hentyder til at jeg godt kunne have undværet alt det vand i går.

fredag den 14. maj 2010

Gratis glæder

4 dage uden arbejdstider er som en miniferie. Det er skønt. Denne gang, lykkedes det mig at koble fra og af. Af flere grunde.
- Dels eventyrløbet i torsdags, der endte i....31.25, og så taler vi ikke mere om det. Løbet var godt organiseret og det er ikke uden grund man kalder det, "Fyns største firmafest". Der var en rigtig god stemning. Mest imponeret var jeg af lager chef X, der med 59 år og let ølvom, løb en 10'er på 01:08:00. Min PS er 01:10:noget, så det var sejt af ham.
- Dels fordi jeg har mange projekter i haven og på 1. salen og nu har lidt sammenhængende tid til dem. Det hjælper også at kæresten er her, laver opgave og god mad til mig. Hun er tryghed.

Dagens optur i praktiske projekter, var turen til genbrugspladsen. De orange mennesker, der arbejder der,  er så søde og der var god plads i dag = ikke for mange liguster hæk fascister. Jeg erhvervede mig nogle bøger og siden fik jeg foræret (det kan alle få), et helt trailer læs kompost.
Vi stod selv med to skovle og læssede op i traileren, da flink orange mand spurgte, om han skulle hjælpe. Min plan var,  kun at tage nogle trillebær læs, men da orange mand, kom med fantastisk-lille-motoriseret-kæmpe-greb-multitool-gocart, sagde jeg: "Ja tak", og med et halvt læs af sin kæmpeskovl, var traileren segnefærdig; - fuld af ildelugtende dampende kompost.

Vi lugtede cirka ligesådan,  efter projekt: bugsere-multi-ildelugtende-stopfyldt-monstertung-container-om-i-baghaven. Nu står den så der. Ikke helt der, hvor den skal læsses af, men vi gider ikke bokse med den mere (vi endte med at køre bilen om i baghaven til hjælp og der lugtede pludselige meget motorbrændt i processen, bilen er åbenbart ikke så glad for 600 kg lort i skift mellem 1. gear og baggearet)
Konklusion: Kompost godt. Meget kompost meget lugtende og tungt.

torsdag den 13. maj 2010

I form?

Dagens foto er fra Adventurerace  2009 i Langesø. Dengang var jeg i relativ form. Kampgejsten helt i top. Adventure race, er en hel dag, i en fantastisk skov, med o-løb, mountainbike-løb og temaopgaver. Man er i hold på 3 og det er som en stor spejder-team-lege-dag.Man kravler rundt i søer, klatrer i træer og får rifter og blå mærker.
Jeg var i mixed-rækken med to gode venner og vi blev nr. 7 i vores række ud af 15 eller 16. Cool for første gangs deltagelse.
Desværre bliver der nok ikke noget race i år. Begge mine holdkammerater er skadede. Hvad der bliver, er dagens Eventyrløb i Odense. Med min arbejdsplads. Koner og kærester og børn. Det bliver hyggeligt, selv om tanken om 22.000 deltagerer er liiiige rigeligt mange. Af samme grund plejer jeg ikke at deltage. Er mere til Kvindeløbet, der skal løbes den 9. juni sammen med min basisgruppe. Det gør vi hvert år.

Men dagen i dag, er med 22.000 andre. Voksne og børn. Folk der løber med barnevogne. Folk med øl. Og folk der går med og uden barnevogne. Efterfølgende er der pølser og øl, serveret af vores ledende sekretær i firmaet. Folkefest, intet mindre. Og formen? Ja, den sucks, og selv om jeg næsten ikke har trænet VED jeg, at jeg bliver spasser sur hvis jeg ikke kan løbe den 5'er på 30 minutter.

I morgen. Have eller fiskeri. Lifes good.

søndag den 9. maj 2010

"Hviledag"

I spørger om mine  muskler var ømme idag. Et ja til det, men kun i armene, så jeg besluttede at holde en hviledag, fra loftet. *Min' fysioterapeut siger jeg skal holde mig fra det, der forårsager symptomerne (as if).

I stedet gik jeg amok på haven.

I det bagerste af min have, står et gammel æbletræ. Den tidligere ejer, kunne ikke fortælle mig hvad slags, bortset fra at det er madæbler. Så i den ende af haven, har jeg besluttet at lave en frugtlund. En lille en, men min frugtlund (Lidt kongelig har man vel altid lov at være). her behøver græsset ikke slås, og her kan bær og frugt kan gro.
Jeg flyttede  idag, derfor de 3 hindbær buske fra forhaven til frugtlunden. Så de ikke tager skade, når der skal ligge byggematerialer der. Hindbærene kunne deles i 8, og der er nu lavet afgrænsning, sammen med mit nye elstar æbletræ, som min basisgruppe har foræret mig. Der er også placeret en solbær og en stikkelsbær, en foræring fra en tæt ven og jeg har vistnok selv købt og plantet en ribs (eller en solbær).
Starten på et frugthegn. Det irriterer mig lidt, at der er huller i hækken ind til naboen og at hækken ud mod vejen  ikke er helt tæt. Ud mod vejen, kan det ændre sig, men jeg skal have fundet noget, der kan gro-helt-luk- indtil naboen, helst frugt eller bær, men blot det dækker og gerne hele året. Any ideas?

Apropos græs. Så var det tid idag. Jeg husker græsslåning fra jeg var ca. 12 år. Det var den måde min bror og jeg tjente vores første lommepenge på. Ca. 850 m2 græs. Først med benzinklipper, vi selv skulle skubbe og siden en selvkørende af slagsen. Jeg tjente til min første Midtfynsfestival på den måde.

Nu har jeg fået mine helt egne 800 m2 græs at slå. Hvad jeg ikke forventede, var den tilfredsstillelse det er. At klargøre og starte den gule plæneklipper op, jeg købte med huset. Jo, jeg kan stadig huske hvordan man starter og håndterer sådan en.
Før start:
Den gule er klar, jeg er klar, det er overskyet, men mildt.


Og tænk sig, så begyndte solen at skinne mens jeg 'slåede'. Haven er nu nytrimmet, bortset fra frugtlunden, der anes ved siden af campinsvognen (intet nyt der, den står der blot for nu). Der dufter af nyslået græs og sommer?

Armene har det fint, og det har været skønt at være ude. Glædelig søndag.

lørdag den 8. maj 2010

Demolition del 5.

Efter en måneds uden aktivitet på 1.salen, var det tid i dag. Bygge-dame-Bob, kunne ikke længere snige sig udenfom. Som jeg har nævnt før, skal jeg yde noget, så meget som muligt, selv, hvis byggebudgettet skal holde bare nogenlunde. Så det var på med kanvasbuksen og støvmasken.

Man aner radioen i siden af billedet. I dag uden P3, men med dansevenlig musik - det hjælper.



2 timer inde i projektet


Og endelig efter 7 timer - done.



Selv om det regner udenfor, er det dejligt grønt


Et godt biprodukt fra nedbrydningen ; Træ til brændeovnen, der kører hele tiden, når det er så koldt som nu. Hvad sker der for det?


Bøgetræet bliver flottere og flottere, trods regn og uden mit selskab i haven. Imorgen skal gavlene bankes fri for puds, så for nu over and out og aftensmad.

fredag den 7. maj 2010

At messe

Jeg er hjemvendt, efter 4 dage i Bella Centret.

Messe med firmaet, den årlige. Hvor vi som cirkusheste, varmer op, sætter op og er i manegen- Er på 3 dage i træk fra 9-17. Messen er basis for meget af arbejdet det kommende år, men det er også en smule hårdt at være smilende og servicerende så mange timer. Heldigvis er jeg glad for mine kolleger, heldigt nok, fordi vi også skal tilbringe aftenerne sammen. Ud og spise, være på hotel, morgenmad. Efter 4 dage, er det godt at komme hjem. Jeg er altid tæt på at klø mig i skridtet, bøvse og prutte, efter 4 dage med 3 mandlige kolleger....

Mens jeg har været væk, har jeg savnet min have. Gik en runde i aftes og syns den så helt anderledes ud, her 4 dage senere. Godt min weekend er hjemme. I huset. I haven. Med katten.

søndag den 2. maj 2010

Hjemvendelse

Arrrrrrrghhhhhhhh......Det er dejligt at være hjemme igen. Roadtrippen gik fint. Når man frygter, bliver det aldrig så slemt, men efter to dage med pænt tøj og høje sko, er det skønt at komme hjem til gummistøvler og havetøj.
Alt klappede og jeg vendte hjem med en trailer fuld af nye brugte ting og til en have, der bliver grønnere og grønnere. På blot få uger og dage er den gået fra åben og brun til mere lukket og grøn og jeg nyder det. Se blot her:
Før:
Nu:


 Før:



Nu:


Her er to af mine forsøg. Min teori er, at rabarberen får længere stængler, hvis den tøjles opad. Indtil videre ser det ud at lykkedes. Stenene i baggrunden, er rester fra nedbrydningen af skorstenen på 1. sal, nu ligger de fint som mini terrasse og her skal tomatkasser og tomater bo denne sommer.

Mit smukke bøgetræ er helt lysegrønt og tjørnehækken følger efter.

Og se hvad der stod i indkørslen, da vi kom hjem i aftes..........