lørdag den 27. februar 2010

På vej til Nordfyn

Jeg fik nøglerne i går, som i ved. Da jeg havde smidt den irriterende mægler ud (det tog ca. 10 sek.), fandt jeg i mit nye køkken en buket tulipaner, fra den forrige ejer til mig. Hvor betænksomt er det. Jeg gik rundt i hvert et rum. For at se detaljer, jeg endnu ikke kendte. Åbnede hver en skuffe, hver en låge. Fandt to skuffer i badeværelset hun havde glemt at tømme. Skrev til hende på mobilen, hvortil hun bl.a. svarede, at hun vidste jeg ville passe godt på huset.
Hun har ret. De negative tanker, og udsagn jeg har været fyldt op af de sidste uger, fløj væk i går. Jeg gik rundt i og udenfor huset, og havde svært ved at forstå, at det er mit. Ja, det er lille. men det er mit. Ja, der mangler plads, men det er mit.
Jeg tændte op i brændeovnen, min første, fik sat den nye Moccamaster til, der har været gemt siden jeg fik den i julegave. Så drak jeg kaffe. Åbnede havedøren og fik en smøg, mens ilden buldrede.
Efter 3 timer, tog jeg hjem til mit midlertidige hjem, for at sove en sidste gang.

I dag skal jeg male, sammen med husherre-venne og kæresten og i nat sover vi dernede.
Jeg skal huske at tage katten med......

fredag den 26. februar 2010

Nøgledag og blogstilhed

Så er det i dag. Om 2 1/2 time, overtager jeg "Skolestuen". Ikke at huset er en gammel skole, men det ligger i Skolegade og jeg forestiller mig, det har været en lille bitte landsby skole.

I morgen skal vi male, og søndag flytter vi alle mine ting. Jeg vakler lidt, om jeg skal sove der allerede i nat, alene med katten, eller vente til i morgen, hvor kæresten er kommet. Luksus overvejelser.

Jeg har også tænkt lidt på tapet. Der findes så mange fede tapeter, wallstickers og foto tapeter, men det behøver jeg ikke beslutte mig for i dag.
I får lidt smagsprøver på mine overvejelser:


Den her er også fed


De kan fås og ses her:


Foto Tapet
Jeg tror dog at stuen er for lille. Måske i de nye værelser ovenpå, når de om 6 måneders tid står færdige.

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer online i det nye hus. Måske ikke hele næste uge, så pas på jer selv. Kommer i tanke om, jeg har meldt mig til 2 give aways....hm. Hvis jeg er heldig, og vinde, må jeg håbe de venter ;o

onsdag den 24. februar 2010

Hurra For Lavendel Teknik Damen

Troede det var min arbejdspc, der lavede numre, da jeg i formiddags ikke kunne skrive. men nej, 'herhjemme' var et også galt.
Lavendel , har fundet en midlertidig løsning: Brug den gamle editor.

Hvorom alt er. Jeg er udsmattet efter en lang, hektisk men god dag på job. Skal på temadag i morgen i Horsens og være foredragsholder, så jeg har powerwpointed big time i dag amongst andre praktiske forberedelser. Afgang kl. 07.00 i morgen tidlig. Men i skal ikke snydes for det endelige resultat af kommode-rytteriet.
Her er de to færdige af slagsen:


her er den lille, den mangler blot de sidste håndtag. Desværre valgte jeg at male siderne i begge kommoder - Selvom mange frarådede det. Rådene læste jeg dog først efter jeg havde gjort det. Nu er skufferne lidt træge, så de skal slibes. Men magter ikke nu.

Den store, har modsat den lille ikke fået nye 'håndtag'. Jeg blev for nærig, da de kostede 29 kr. stykket og jeg i alt skulle bruge 20 (har endnu en kommode til et senere projekt), så kun den lille, der skal bruges til kæreste-kommode, fik nye.


Så den store (Bertha), fik sine oprindelige håndtag på igen, de er nu heller ikke så ringe.
Jeg har gemt de 6 håndtag til den lille, fordi de er pæne. Tror jeg sætter dem på en chance-away i morgen, hvis jeg husker at tage billeder.

Men alt i alt er jeg ganske tilfreds med de ca. 20 timers arbejdsindsats.

tirsdag den 23. februar 2010

Møbel update og udeliv

I aftes, efter jobbet, tog jeg igen ud for at male. Min ryg, mine arme og mine hænder er efterhånden møre, af alt det uvante malerarbejde.Men tanken om, at så meget står færdigt til på søndag, hvor det meste flyttes til huset, er stor motivation.
Alle møbler, dvs. de to kommoder OG 3 af 4 kubereoler, er nu GANZ WEISS. De skal blot lige have en gang gulvlak, på overfladen. Til beskyttelse.
Alle 7 skuffer, har fået første gang blå indeni og i aften, regner jeg med at de får 2. og sidste gang, kører derud om lidt. Er lidt i tvivl om, siderne. De udvendige sider af skufferne. Som det er nu, står de råt, men måske skal de også være blå? Eller hvide. Det bliver selvfølgelig slidt efterhånden, når skufferne åbnes og lukkes, men...Hm, Hvad syns du?

  

Tilgiv, hvis jeg ser skæv- hovedet og øjet ud. Jeg er lige vågnet, efter en coma lignende sen middagslur. Men ville lige vise jer, at jeg sad 15 min. med kaffe i solen. SOL du er min ven! F.U.C.K. Jeg glæder mig til ferie fra på fredag, så jeg kan få sovet ud, og få slappet lidt af i hovedet, der er fyldt med tanker om flytning, flytning og flytning. Det går til tider helt i selvsving (tankerne), og det trætter sgu. (Ps. og sådan ser ugledamen så ud i virkeligheden).

søndag den 21. februar 2010

Aldrig mere....

Dette bliver kort. Det har været en fin fin weekend, og jeg er nået langt med mine møbler. Se blot:
Sådan husker vi dem
Her er jeg gået i gang med varmepistolen, på den lille. Det tog næsten 3 timer.
Sådan ser den ud helt 'ren'.

Her ses kontrasten tydeligt, med en endnu ubehandlet skuffe.
Da jeg havde været i gang ca. 8 timer, var begge reoler slebet og grundede.
I dag fik jeg kun arbejdet 3 timer, hvor begge reoler blev malet første gang og skufferne grundede indeni. Årsagen til det, og de manglende fotobeviser, kan skyldtes, af lørdag aften for mit vedkommende endte sådane her:
Jeg takker aftenens selskab for en dejlig aften, og vender tilbage til bloggen, når mit hovedet ikke længere føles som et tømrerværksted.
Aldrig mere, siger jeg.

lørdag den 20. februar 2010

Lørdagsprojekt

Kan i huske dem her?
De står for skud i dag.
De har siden købet være opmagasineret på mit job. Den lille (fine) af dem, regnede jeg med at lade stå som den står - men nej. Nu hvor den er kommet ind på et varmt lager, har toppen 'slået' sig og malingen skaller og træet buler.
Den store har hele tiden været en fejl-farve, så idag er planen, at de begge skal slibes, grundes og males med hvid. Pønser lidt på, om det kunne være fint at male dem knaldfarver indvendigt, men det bliver i så fald ikke nu.
Det klør i fingre og sjæl, efter at komme i gang med husprojektet, og de to kommoder er starten, Desværre har mit kommende hus ikke noget decideret værksted, så at stå i tørvejr på arbejdspladsen er at foretrække. 
Jeg øver mig. Jeg øver mig i at se det halvfulde glas og ikke det halvtomme. Jeg er opdraget med halvtomt, og gamle mønstre er svære at knække.
Jeg er glad for huset, mit hus, mit første hus - men ak, mit hjerte har ikke glemt den 4-længede gård, hvor der var plads til et kæmpe værksted, hvor jeg kunne stå med træ, maling og møbler og rode. Hvor huset/gården indbød til krea og hammer og værk.
I det lille fine nye hus, bliver det svært blot at få stablet et kreahjørne på benene. Og det hele er lidt 'pænt'. Jeg VED, at jeg skal være taknemmelig, for det jeg får i huset, modsat min lejlighed igennem 11 år, er en 800 m2 stor have. Første skridt fra lejlighed til hus, selv sparet til det. Så jeg er lidt nærmere drømmen. - Men jeg ville nu gerne have et værksted, fra start - Overvejer, om jeg kan finde et sted, som en slags værksteds-kolonihave, hvor jeg kan leje mig ind, indtil jeg får råd til at bygge noget hos mig selv. Hm, det var faktisk en god ide.
Folk, jeg ønsker jer en dejlig lørdag og skal nok tage billeder af resultatet.!

torsdag den 18. februar 2010

Give aways, byt-aways, pak-aways

Noget der er hyggeligt er bloglands aways...Jeg har set mange, deltaget i nogle få, endnu ikke 'fået' noget, men heller ikke selv lagt noget ud. Det skal nok komme, når jeg først har fundet ud af, hvad jeg kan kreere, der ikke er set endnu. Indtil videre suger jeg inspiration til mig og tænker "Pasteldamerne er godtnok kreative". Ja, sorry - Pasteldamer, men der ER sgu meget pastel, retro og puttegøj på mange af siderne. Og fred med det - det taler til en del af mig, der ikke er helt så udviklet, men uden tvivl ER der.

Mine ynglingsblogs, er dem med et bid i, hvor lidt surhed og hidsighed titter frem blandt alle pastel projekterne. De giver mig en ide om, at det er virkelige kvinder der sidder i den anden ende af teknikken og ikke supermoms, 24/7 Hausfraus og "lige-meget-hvad-mine-hænder-rører-bliver-det-til-guld", for i er fandme dygtige og man bliver helt "ehh...ja, ok, mine hjemmelavede fødselsdagskort ligner lort ift. den flagranke i super fede farver med broderi og kantstiksender".

ANYWAYS - i dag fandt jeg en "Operation Påskeglad", og JA, det er pastel og JA, det kræver lidt krea, men jeg kan ikkemodstå fristelsen af at modtage en pakke fra Fru ukendt pastelkreadame. Så må jeg gøre mig umage med det/de kort jeg skal sende til en stakkels anden ukendt modtager.....
Tjek regler og termer ud via linket til højre - og Fest away

Ps. jeg tror inderst inde jeg er lidt maskulin, hvad det krea angår. Kunne godt tænke mig, at 'snitte' noget med en motorsav, (og evt. spraye det med pastelfarve), men er ikke sikker på det ville hitte som give away?

tirsdag den 16. februar 2010

Stadig på nedtælling

Der har været pause på bloggen weekenden over. Jeg var en tur i Århus, for at passe parforholdet og nyde den stilhed, jeg endnu ikke har, på grund af manglende bolig. Måske skulle jeg sige ventende bolig...for der er 10 dage til, og jo kortere der er, jo længere føles det. Men det lærte jeg allerede som lille, når jeg ventede på juleaften. Jo nærmere - jo længere.
Weekenden blev også brugt på at øve mig i at bruge det nye kamera. Jeg er den slags fotograf, der gerne vil tage knald-hamrende-verdens-bedste-presse-fotos, uden at have udstyret, have læst manualen og uden at have evnerne. Så kameraet har det ikke let. Eller mine motiver:
Natur omkring Himmelbjerget, på søndags brunch gåtur

Is på sø, bobler under bro.

Brænde. Mangler snart.

Tanja, nu med forår under armen. Med det resultat, at min nye ynglings farve kombi er lyserød og rød.

fredag den 12. februar 2010

Blog tag fra Jule Mig

Så blev det min tur til at blive 'tagget', af Jule Mig

Jeg skal fortælle om yngslingsting m.m. udfra listen:

BLOMST: Jeg holder af de fleste blomster men ynder ikke gule blomster, eller gul for den sags skyld.

MAD: Elsker det. Lige fra det danske, over det græske, italienske og tyrkiske. Har en forkærlighed for Nutella.

BØGER: Bøger er min ven. Jeg læser fortrinsvis skønlitteratur, gerne på engelsk. Har en større samling bøger, der snars skal komme til sin ret i det nye hus.

TØJ: Har bevæget mig fra det klassisk/sporty mere over i det feminine den sidste tid. Går gerne i kjoler og nederdele.

SKO: Går sjældent i sko. Det er oftest støvler og til sommer sandaler. gerne med hæl.

BAGVÆRK: Ikke den store fan, men en frisk bolle er ikke af vejen.

GRØNTSAG: Alt andet end kartofler. Har en forkærlighed for kål og broccoli

FRUGT: Æbler.

FILM: Elsker film. gerne drama og autentiske. Kan også godt lide film, dem der vises udenom de store biografer.

THE el. KAFFE: Drikker the, når kæresten laver det eller jeg er syg. Ellers er det kaffe, kaffe, kaffe.

UGEBLAD: Nej tak. (Ok, Alt for Dåserne, når der er ferie)

STRAND; SKI el. BYFERIE: Natur og byferie.

VIN el. ØL: Asti, og alt med bobler.

SPORT: Hader sport på TV, men kan lide selv at løbe, dyrke adventurerace, svømning og boksning.

Jeg giver stafetten videre til:
Gok Gokkelok
Home Sweet Home
og
Adventures of a Dragonfly

torsdag den 11. februar 2010

Drømme


Nogen mindede mig i dag om, at de kender mig godt. Og husker. Billedet hører dertil.

Ganske fin torsdag

Sidder og holder min 'morgen'-oase. Den består af dagligt 20 minutter med kaffe, den upolitiske smøg, og min 'hold-nu-op-du-mangler-slet-ikke-energi"-lampe. Jeg ved ikke om jeg synes den virker. Måske er jeg denne vinter ikke mindre trist og svær at trække op. Men det, den har givet mig, er 20 minutter, fuldt tilladte minutter med mig selv, en bog, min pc og kaffen. Alene det, gør det investeringen værd, fordi jeg nok ellers havde svært ved at give mig selv det åndehul, når man nu skal op, i bad, spise, vælge tøj (ikke let nej), pakke taske, klappe kattebarnet og ud af døren.
Torsdag er fin i dag. Jeg kan se de gode honningkrukker, der ligger til mig i tiden frem. En weekend i Århus med kæresten, biograftur med samme og svigermenneskene. 2 morgener med langsomt vågn op og kaffe i sengen, den forestående flytning fra hus med tømrerven og pubertetsbørn til selvejet 4 vægge og have himmel.

Har du også honning krukker forude?

onsdag den 10. februar 2010

Inspiration

Cirkusvognen, jeg endnu ikke har fået fingre i, har givet mig inspiration. Der skal bygges skal der - om det er renovering af 'vognen', der dukker op, eller fra ny. Fandt det her billede:
Også en mulighed, og lidt mere moderne. Det ville samtidigt give en ret lækker lukket terrasse, så man kunne rende nøgen rundt og lege ølejr. (http://www.kvindelejren.dk/)
Hvordan er du indrettet?

mandag den 8. februar 2010

I'll Kill You......

Det følgende indlæg er top hemmeligt. Seriously. Hvis du læser det, holder du bøtte, vender det ikke med nogen, og googler ikke noget. 
Jeg er forelsket. Ikke kun i min kæreste. Jeg har sommerfugleforelskelse i maven, fordi jeg i dag fandt den geniale løsning, på mine manglende kvadratmeter. Den koster gør den. Den er dyrere end en træhytte men billigere end en tilbygning, og så er den SÅ meget mig.

Jeg præsenterede objektet for min forelskelse, for min tømrer ven, der mente:
- den er for dyr
- den er ikke lavet godt nok
- det kan vi gøre selv

Nøj, jeg blev pigefornærmet. For hvornår? Tømrer mænnerne jeg kender, får sommeren over rigeligt travlt med min 1. sal, husets førstesal. Og jeg vil ha den her nu. NUUUUU....
Det værste var, da han sagde: "Jeg kan ikke se det", som i 'I aint feeling it".

Hun er smuk, hun er velformet, hun er voluminøs og hun er til salg. Sounds good.

Du får et billede nu, men husk: "Shhhhhhh.....ikke fortælle nogen noget, or I'll Kill you".
http://www.youtube.com/watch?v=1uwOL4rB-go


Forestil dig den malet helt sort, med hvide vinduer, eller helt hvid. Med lille bitte brændeovn, og 12 fine, lyse m2 kun til mig og mine kreaprojekter, indfald, dagdrømmerier og skriverier. And the best part, - hvis jeg flytter, flytter den med.....
Hvis jeg får råd til den, ønsker jeg mig ikke noget til både jul og fødselsdag. Promise.

lørdag den 6. februar 2010

Ny Crip

Jeg har været ude og besøge damen i huset med hunden. Damen der bor i det hus, jeg har købt. Huset der skal danne rammerne om mit nye udeliv, haveliv, fiskeliv og kærlighedsliv. Mit Liv.
De gode nyheder; jeg må købe damens fine gule (!) plæneklipper meget billigt. Huset er i bedre stand, end jeg først havde gennemskuet = stueetagen er tip top, fra ende til anden.
1. salen kræver lidt arbejde for at få de ønskede m2. Der er pt. 20 udnyttet - vi udvider til 45 over sommeren, så der både bliver et lille gæsteværelse og gæstetoilet.

Minus er de manglende m2, så i dag besluttede jeg at der snarest muligt, skal bygges et krea-sommerhus- i enden af haven med percola. Et rum, på ca. 15 m2, der er til mig, mine stoffer, mine kreaprojekter, mit humør og mine enestunder. det bliver godt. Jeg kan mærke det.
Min gode ven vil hjælpe med at bygge og designe "Hytten", og jeg forestiller mig noget a la:
Bare i ordentlige materialer og lidt større, og med dobbelt glasdøre.

Den søde dame efterlader ting og sager til mig, bl.a. en bunke fine mursten, jeg vil bruge til at bygge en røgeovn, til alle de fisk jeg skal fange.
Hjemmeliv, udeliv :o)

torsdag den 4. februar 2010

Vold mod samfundet?

Det er en rigtig skidt tendens, for at sige det mildt. Der er igen en sagsbehandler m.fl. der er blevet overfaldet. Denne gang i Søndersø på Fyn, skriver tv2.dk
http://nyhederne.tv2.dk/article/28288828/?forside

Vi kan være enige eller uenige om, at nogle af de tildelingsregler der er for fx. sociale ydelser er retfærdige/ikke retfærdige, men det er nu engang sådan reglerne er. Regler, lavet af et folketing, der er valgt demokratisk - om man så er enig med den regering eller ej (hvad kvinde ikke er), men jeg føler demokratiet, som jeg tror på - angribes, når dem der forvalter de gældende aftaler og love, angribes, det være sig fysisk eller psykisk. Det går ikke. Det går slet ikke.

Jeg er selv sagsbehandler i en kommune, noget af min arbejdsuge - og det får jeg sgu ikke mere lyst til, når jeg oplever den slags episoder.

onsdag den 3. februar 2010

...sne? Wo bist du?

Ok, jeg ved man skal passe på hvad man ønsker sig, men nu havde jeg ligesom ønsket mig snestorm her til morgen. Nada! Intet ! Zero!
Selv om det er mærkt endnu, ser himlen endda næsten klar ud, med små flof skyer - DET VAR IKKE AFTALEN.....
Så ikke at gøre, jeg må begive mig op, i bad, og ud på landevejen til Strib, hvor dagens temadag er sat stævne. Hurra for mig og mit entusiastiske overskud....

Forresten, jeg har 3 faste læsere nu - det er mega cool :o)

tirsdag den 2. februar 2010

Snestorm, ja tak!

Ja, det kan godt være vi har fået meget og måske også nok. Sne og vinter. Men jeg ønsker mig snestorm og sne inde i morgen onsdag, tak.
Alternativt skal jeg nemlig til temadag (job), og det har jeg absolut ikke lyst til. Så smid lige de restende 50 cm, vi har tilgode kære vejrguder, gerne i nat. En hel dag til det hemmelige projekt, det er hvad jeg ønsker mig.
Så beder jeg ikke om mere denne uge ;o)

Ps. husk skovl, tæppe og madpakke, de af jer der skal ud med bil i dag. You never know!

mandag den 1. februar 2010

Mere støtte

Jeg var imponeret over Danmarksindsamlingen i weekenden, som jeg desværre missede. Udsendelsen på TV altså. Jeg har tidligere støttet læger unden grænser, men kan man støtte nok? Man kan måske høre så meget om det, at det bliver nok.
Uanset, her er min egen lille indsamlig og bidrag til Haiti. Støt med de du har, kan og vil. Mange bække små, som der så fint siges. Tryk blot på linket til højre, og du bliver guidet til at åbne din tegnebog og konto :o)
Kh Prophecy